KLM – nu med dansk hjemmeside

Det hollandske luftfartsselskab KLM følger nu eksemplet fra flere andre udenlandske flyselskaber og lancerer en lokal version af hjemmesiden til det danske marked. Det skulle gøre det lettere for kunderne at booke billetter og finde informationer om selskabet.

Så er der godt nyt til de mange, der foretrækker at tilgå hjemmesider på eget sprog. Det hollandske luftfartsselskab KLM har nemlig lanceret en dansk-sproget udgaveaf selskabets hjemmeside. Siden vil være tilgængelig på adressen www.klm.dk.

Ifølge KLM vil detgøre detlettere for kunderne at booke billetter og finde informationer samt fågavn af de mange tilgængelige services på hjemmesiden.

“Vi er glade for, fra nu af at kunne tilbyde danskerne vores lokale hjemmeside klm.dk på dansk. Vores lokale nyhedsbrev har gennem en årrække været på dansk og således fra i dag nu også vores lokale hjemmeside. Vi arbejder konstant på at forbedre vores service overfor vores kunder for at gøre det nemmere og mere attraktivt for dem. Det skandinaviske marked, herunder Danmark, er meget vigtigt for KLM”, siger Jean-Marc Pouchol, Commercial Director for AIR FRANCE KLM i Nordeuropa.

Men det vil dog stadig kræve lidt engelsk-kundskaber, når man besøger hjemmesiden. Flying Blue-elementerne er stadig på engelsk, hvilket også er gældende for flere hjælpetekster undervejs. Det er dog småting, som KLM formentlig får rettet med tiden.

I september måned lancerede AIR FRANCEKLMen mobil hjemmeside samt gratis applikationer med mulighed for at ændre billetter, opgradere til mere komfortable sæder, købe ekstra bagage osv. Den mobile hjemmeside findes på seks sprog, men dog ikke dansk.

Foto: KLM har netop lanceret en dansksproget udgave af selskabets hjemmeside.