København-Atlanta flyrute forbliver lukket

Næste sommer genoptager Delta Air Lines sin nonstop-rute til New York fra København. Det giver danske og skandinaviske passagerer nem adgang til et omfattende amerikansk rutenetværk. Til gengæld forbliver Deltas rute København-Atlanta lukket.

I foråret fejrede Delta Air Lines 5-års jubilæum på det danske marked, hvor man siden begyndelsen har fløjet mere end 550.000 passagerer.

Næste årgenoptager Delta sin populære nonstop-rute til New York-JFK. Ruten, der har været lukket siden den 12. september,indledes den 2. juni 2012 og dermed får de danske og skandinaviske passagerer igen adgang til selskabets omfattende amerikanske rutenetværk.

De daglige flyvninger vil blive foretaget i samarbejde med Air France KLM.

Ruten vil give flere rejsemuligheder til de nordiske passagerer, der med New York som knudepunkt får adgang til mere end 45 amerikanske rejsemål, herunderOrlando, Miami og Los Angeles, som var blandt de mest populære rejsemål sidste år.

”København er et vigtigt marked for Delta, og vi glæder os meget til at kunne genoptage vores daglige rute til sommer, hvor vi også vil fokusere på at give særligt forretningsrejsende flere, gode forbindelser,” siger Bob Hannah, salgsdirektør for Delta Air Lines i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Ruten mellem København og New York vil blive fløjet med en 209-sæders Boeing 767-300, der afgår somrutenummer DL 119 fra København kl. 10.45 og lander i New York-JFK kl. 13.35.

Returrejsen errutenummer DL 118 der afgår fra New York-JFK kl. 17.00 og lander i København kl. 07.15 næste dag på grund af tidsforskellen.

Atlanta-rute forbliver lukket

Delta Air Lines indviede oprindeligt selskabets rute fra København til New York-JFK den 28. maj 2010, men lukkede ruten igen i september 2011. Det skete fordi man sammen med partnerne Air France KLM og Alitalia reducerede den transatlantiske kapacitet som følge af de høje brændstofpriser og den svagere efterspørgsel i markedet.

Nu genoptages ruten København-New York altså, men derimod forbliver sommerruten København-Atlanta lukket. Sidste flyvning på ruten København-Atlanta var således den 31. august i år.

Delta Air Lines flyver årligt 160 millioner passagerer til 335 destinationer i 59 lande på seks kontinenter. Delta beskæftiger 80.000 medarbejdere på verdensplan og har en flåde med mere end 700 fly og indgår i SkyTeam.