SAS Airbus A340-300.

København-Stockholm med langdistancefly

SAS har de seneste dage brugt Airbus-langdistancefly med plads til op til 264 passagerer på flere flyvninger mellem København og Stockholm.

Mange rejsende vil sikkert ikke opdage det. For dem er det blot et lidt større fly end det plejer. Men så længe det afgår og ankommer nogenlunde til tiden og ens kuffert kommer med, så betyder det ikke så meget hvor stort flyet er, hvor mange sæder og midtergange der er og hvor mange motorer flyet har – så længe det har nogen.

Er man blot en smule flyinteresseret og ide senestedage har rejst med SAS mellem København og Stockholm, så vil man på visse afgange have oplevet, at turen foregikombord påSAS’ Airbus A330 og A340 langdistancefly, som normalt kun bruges på oversøiske ruter til USA og Asien.

Små hop
SAS har hele tre Airbus A320-fly ude til service og et CRJ-fly, der måtte tages ud af produktion efter røgudvikling under start tidligere på ugen. Derfor harselskabet været nødt til at trække flere af de store fly ind som vikarer på det skandinaviske rutenet. Så de normale ture til USA og Asien på mellem syv og 12 timer er for en kort stund blevet afløst af små hop af omkring en times varighed.

Det var på SK410 med afgang fra København kl. 18.05 og SK411 med afgang fra Stockholm kl. 19.55 at et Airbus A330-fly blev brugt onsdag og et Airbus A340-flyet blev brugt torsdag.

SAS’ mellemdistanceflyflåde af Boeing 737-serien og Airbus A320-familien er kun udstyret med SAS GO og SAS Plus-klasserne, mens man på langdistanceflyene stadig har Business Class forrest i flyet. Så mange SAS Plus-kunder har oplevet at få lidt bedre sædekomfort på den korte tur mellem de to hovedstæder.

SAS regner ikke med, at de store langdistancefly skal vikariere mere på skandinaviske eller europæiske ruter i denne omgang.