Kun planer om Sønderborg-rute

Trods planerne om at anskaffe to ATR-fly har det nye lokale luftfartsselskab i Sønderborg ingen overvejelser om at etablere sig på andre ruter.

Selvom der stadig mangler frekvenser i det danske indenrigsrutenet efter Cimber Sterlings konkurs, er der ikke umddelbart udsigt til,at det nye sønderjyske luftfartsselskab, der er under etablering, vil brede aktiviteterne ud til andre områder. Selskabet sigter ellers på atanskaffe to ATR-fly, hvoraf det ene principielt ville kunne beskæftiges på andre ruter.

”Der vil være tale om et lokalt luftfartsselskab, hvis primære opgave bliver at beflyve ruten mellem Sønderborg og København,”skrev Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen såledesi en invitation til gårsdagens informationsmøde, somdet lokale erhvervsliv og medlemmer af bryådet modtog tidligere på ugen. Som formand for Sønderborg Lufthavns advisory board præsenterede han onsdag eftermiddag medlemmerne af Sønderborg Byråd for planerne om det nye luftfartsselskab, der fra maj eller juni vil flyve til København fra den kommunalt ejede lufthavn på Als.

Bag det nye initiativ står en lille kreds af sønderjyske erhvervsfolk og investorermed Air Alsie som initiativtager. Air Alsie skal operere et eller to ATR-fly for det nye selskab. Planen er et trafikprogram med fem returflyvninger på hverdage, to om lørdagen og to om søndagen. Det vil umiddelbart kun kræve ét fly atgennemføre det trafikprogram.

Hvis Air Alsie anskaffer to fly, vil nummer to skulle fungere som reservefly og ikke anvendes til at ekspanderepå andre danske indenrigsruter. Det understreges også afAir Alsie´s administrerende direktør, Henrik Therkelsen.

“Der erudelukkende tale om et lokalt initiaitv.“

Passende flystørrelse
Danish Air Transport flyver i dag mellem Sønderborg og København med Saab 340-fly med plads til 32 passagerer, hvilket er et noget mindre fly en det 46-sæders ATR42-fly, der blev anvendt på ruten siden den 3. maj.

Air Alsie har endnu ikke besluttet sig for, hvorvidt der skal anskaffes ATR42-fly eller ATR72-fly til ruten. Ifølge selskabet vil det afhænge af, hvordan man billigst muligt vil kunne skaffe sig den nødvendige kapacitet.

Såfremt der anskaffes ATR-72 fly vil udfordringen være at skulle sælge op til 66 sæder, mens der er under halvtreds sæder i den noget mindre ATR42-udgave. Alternativt kan selskabet vælge at anskaffe sig et fly af hver type, således at der kan indsættes den nødvendige kapacitet i forhold til efterspørgslen.

Det er dog noget lettere at indsætte et større fly endoprindeligt planlagt til afgangen end at skulle afvise passagerer, hvis det bliver nødvendigt at indsætte et mindre fly på grund af tekniske vanskeligheder med det store fly.

I 2012 var der der lige under 40.000 passagerer på indenrigsruten mellem Sønderborg og København, hvilket var næsten en halvering i forhold til året før. Med til historien hører dog også, at der i dag er færre afgange på ruten end tidligere samt et ændres prisniveau. Herudover var ruten lukket i sommerferien kort tid efter, at DAT havde overtaget fra Cimber Sterling.

Læs også:

Nyt indenrigsflyselskab på vej