Lavprisflyselskab må indstille flyvningerne

Det caribiske lavprisflyselskab REDjet med base på Barbados indstillede i weekenden flyvningerne. Dermed blev REDjet det sjette luftfartsselskab, der siden årsskiftet er bukket under som følge af ekstremt vanskelige markedsvilkår.

Tirsdag den 10. maj 2011 påbegyndt det caribiske lavprisflyselskab REDjet sine operationer.

Men der er ikke engang gået er år, førend selskabet har måttet kaste håndklædet i ringen og har sat selskabets tre jetfly på jorden. Det skete natten mellem fredag og lørdag lokal tid.

Ifølge selskabets hjemmeside er operationerne blot midlertidigt indstillet, men det virker ikke sandsynligt, at selskabet kommer på vingerne igen i den nuværende konstruktion og uden statsstøtte.

REDjet er et privat selskab, der blev etableret af Robbie Burns via holdingselskabet Airone Holdings Limited. Selskabet harhaft hovedbase i Grantley Adams International Airport i Christ Church, der ligger tæt på hovedstaden Bridgetown.

Flyflåden bestod af tre fly af typen McDonnell Douglas MD-82 og MD-82 med en gennemsnitsalder på 24,5 år.Et noget dristigt grundlagat etablere et lavprisflyselskab på, idetdet er relativt brændstofslugende fly, der på ingen måde kan forsvare, at REDjet har udbudt flybiletter fra9,99 dollars per enkeltbillet.

Lavpris uden statsstøtte

REDjet´s slogan har været “Now Everyone Can Fly“. Et slogan, der er direkte tyvstjålet fra malaysiske AirAsia og i høj grad også minder om Norwegian´s internationale slogan“Everyone should afford to fly“.

Der var da også mange, der fløj med REDjet på grund af selskabets lave priser.

“Vores passagertal har været konstant stigende, fordi vores kunder har sat pris på vores rene, komfortable og vedligeholdte fly såvel som vores excellente service til lave priser,“ hedder det således i en pressemeddelelse fra REDjet.

Selv hævder ejerne, at årsagen tilophør af flyvningerne skal findes i det faktum, at REDjet ikke har modtaget statsstøttesom det har været tilfældet for mange af konkurrenterne.

Ved REDjet´s ophør fløj selskabet til og fra Bridgetown (Barbados), Port of Spain (Trinidad), Georgetown (Guyana), St John’s (Antigua) ,Kingston (Jamaica), Princess Juliana (St Maarten)og Hewanorra (St Lucia) .

REDjet er det sjette selskab, der i år har måttet indstille driften. I januar var det tyske Cirrus Airlines og Spanair, der måtte ophøre aktiviteterne. I februar måned fulgte ungarske Malév, Air Australia og Air Zimbabwe.

I årets tredje måned er det foreløbig kun REDjet, der har måttet opgive at flyve videre. Men flere selskaber står på randen af konkurs, blandt andet indiske Kingfisher og BH Airlines fra Bosnien-Hercegovina.

I sidste uge opfordrede generalsekretær Ulrich Schulte-Strathaus fra Association of Eueopean Airlines (AEA) til, at nødlidende flyselskaber fra Balkan-regionen, henholdsvis Adria Airways, BH Airlines, Croatia Airlines, JAT Airways og Montenegro Airlines går sammen for at skabe et større regionalt flyselskab, idet risikoen for at alle vil ophøre driftenvil være relativt stor.