Lavprisflyselskaber: Stop den skandaløse statsstøtte!

De europæiske lavprisflyselskabers sammenslutning ELFAA henvendte sig i sidste uge til EU-Kommissionen med henblik på at få sat en øjeblikkelig stopper for påstået ulovlig statsstøtte til det spanske luftfartsselskab Spanair.

Under overskriften ‘Skandaløse overtrædelser af statsstøtteordningerbør ikke have lov til at fortsætte“ gårsammenslutningen afeuropæiske lavprisflyselskaber ELFAAnu til angreb på de europæiske luftfartsselskaber, der efter organisationens opfattelse modtager ulovlig statsstøtte.

Det er sket gennem et usædvanligt skarpt brev til EU-Kommissionen, hvor ELFAA opfordrer til at foretage en hurtig og tilbudsgående undersøgelse af det man kalder unfair og og ulovlig statsstøtte indenfor luftfartsindustrien.

“Vi mener, at flere nyligt ukontrollerede kapitalindskud i europæiske flyselskaber udgør grove overtrædelser af den europæiske lovgivning med hensyn til konkurrence og statsstøtte, “udtaler ELFAA’s generalsekretær John Hanlon i en pressemeddelelse. “Denne fortsatte brug af skatteydernes penge til at redde skrantende flyselskaberskaber en urimelig byrde for konkurrenter og er en uansvarlig brug af offentlige midler, især i disse tider med finanspolitiske stramninger. Det bør ikkehave lov til at fortsætte. “

Den seneste sag vedrører den catalanske lokalregerings beslutning om at godkende, at det offentligt ejede infrastruktur-selskab CIMALSA (Centrals i Infrastructures Mobilitat i per a les Activitats Logistique)køber en aktiepost på 20 millioner Euro (ca. 150 millioner danske kroner) i Spanair.

Ifølge ELFAA vil det gøre CIMALSA til hovedaktionær i det spanske luftfartsselskab og dermed sikre, at Spanair forbliver en statskontrolleret virksomhed. CIMALSA er ejet af den catalanske regering, hvortil der skal afholdes lokalvalg den 28. november.

“ELFAA ser denne seneste udvikling i Spanien som værende i åbenlys strid
med den europæiske konkurrencelovgivning og statsstøtteregler,“ siger John Hanlon og fortsætter. “Vi opfordrer EU-Kommissionen til at handle hurtigt for at rette op på denne klare overtrædelse af EU-retten.“

ELFAA´s medlemmer transporterer årligt 167 mio. passagerer i Europa og repræsenterer dermed mere end 35 % af den europæiske rutetrafik. Organisationens 10 medlemmer er: Blue Air, easyJet, Flybe, Jet2com, Norwegian, Ryanair, SverigeFlyg, Transavia, Vueling og Wizz Air.

Foto: Lavprisflyselskabernes europæiske sammenslutning ELFAA retter en skarp kritikmod dencatalanske regerings påståede støtte til Spanair.