EasyJet-fly foran CPH GO-fingeren i Københavns Lufthavn. (Foto: Arne V. Petersen / Københavns Lufthavn)

Lissabon bliver ny lavprisdestination fra København

Fra den 19. april 2012 bliver det muligt at flyve direkte fra København til Lissabon med det britiske lavprisflyselskab easyJet. Dermed har Københavns Lufthavn tilføjet endnu en lavprisdestination på rutekortet.

Den 19. april 2012 åbner det britiske lavprisflyselskab easyJet selskabets 23. base i Europa.Det bliver Lissabon, der er udset tilselskabets fortsatte ekspansion.

I forvejen har easyJet lidt mere end enhalv snes baser i Storbritannien samt baser iSchweiz, Italien, Frankrig og Spanien samt en enkelt base i Berlin-Schönefeld.

Derimod er markederne iØsteuropa samt Norden uden baseoperation for easyJet. Københavns Lufthavn er fortsat en potentiel baselufthavn, men bliveri første omgang forbigået af easyJet, angiveligt på grund afusikkerhed omkring den nyedanske regerings planerfor indførelseaf en eventuelpassagerafgift eller måske endda afgift på flybrændstof.

Men i stedet for en easyJet-base må Københavns Luthavn i første omgang nøjes med en nylavprisrute til Lissabon, idet easyJet har valgt den danske hovedstadslufthavn som en afdefem nye destinationer fraden kommende base i Lissabon.

40.000 passagerer om året

Ruten giver adgang til både storbyferie og gode badestrande til lave priser, og den forventes at tilføre Københavns Lufthavne ca. 40.000 rejsende om året.

”EasyJets nye rute til Lissabon giver danskerne en unik mulighed for at nyde sydens sol og varme og opleve en spændende kultur til lave priser allerede fra næste forår. Lissabon er en virkelig smuk og interessant historisk storby, og ruten giver nem adgang til de gode portugisiske strande ved Atlanterhavet. Den er et perfekt supplement til vores nuværende ruter til europæiske storbyer og Alpernes skiområder fra København,” siger Thomas Haagensen, General Regional Manager for easyJet i Nordeuropa.

EasyJet vil flyve tre gange ugentligt henholdsvis tirsdage, torsdage og lørdage mellem Lissabon og København. En rute, der forventes at ville bringe easyJets passagertal i Danmark op over en million på årsbasis.

I forvejen flyver Star Alliance-selskabet TAP Portugal 11 gange om ugen mellem København og Lissabon.

Passer til vækststrategi

”EasyJets nye rute til Lissabon giver passagerne endnu bedre muligheder for at booke lavprisrejser fra CPH Go, som easyJet flyver fra. Det passer særdeles godt med vores langsigtede vækststrategi,” siger Københavns Lufthavnes ruteudviklingschef, Ole Wieth Christensen.

I forvejen er easyJet den eneste lavprisoperatør i CPHGo-lavprisfingeren. Der flyves til London-Gatwick, London-Stansted, Manchester,Berlin-Schönefeld, Paris-Charles de Gaulle, Basel-Mulhouse, Geneve og Milano-Malpensa.

Den nye rute fra easyJet bekræfter, at CPH Go skal sikre sit passagergrundlag gennem organisk vækst fra det britiske lavprisflyselskab. Europas fjerdestørste lavprisflyselskab Vuelinghar netop etableret sig i Københavns Lufthavn med en rute til Madrid og den kommende sommer en rute til Barcelona. Vueling har valgt ikke at benytte GO-lavprisfingeren, som easyJet således stadig kanfå for sig selv.