- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lufthansa udvider Express Rail udbuddet

Lufthansas partner Deutsche Bahn vil i fremtiden også sælge kombiberede tog- og flybilletter fra Nürnberg og Würzburg

Lufthansa udbygger sin Express Rail tjeneste i samarbejde med sin tyske tog-partner Deutsche Bahn (DB). Fra maj bliver det muligt at booke kombinerede tog- og flybilletter med de to selskaber fra hovedbanegårdene i Nürnberg og Würzburg til Lufthansas hovedlufthavn i Frankfurt og videre med Lufthansas store rutenet.

Lufthansa Express Rail udvider de eksisterende tilbud med fly fra Nürnberg og fra Würzburg kan flyrejsende for første gang starte deres rejser med Lufthansas globale rutenet og Lufthansas partnerflyselskaber med én billet til både tog og fly.

Lufthansa Express gæsterne kan samtidig reservere sædepladser, hente bonus-miles i Lufthansas Miles&More og være sikre på flyforbindelser ved eventuelle forsinkelser med tog eller fly. I sådanne tilfælde vil Lufthansa stå for ombooking til en anden forbindelse.

Boardingpas er også togbillet
Business Class gæster rejser på 1. klasse med Deutsche Bahn og har adgang til DB-Lounges i Frankfurt og Nürnberg.

Check-in og sædereservation med Lufthansa Express Rail Service kan ske på LH.com eller på mobil via Lufthansa App.

Boardingpasset gælder som billet på de bookede Lufthansa Express Rail forbindelser. I AiRail-Terminalen i Frankfurt kan Lufthansa Express Rails gæster aflevere deres bagage og modtage den ved returrejsen.

Med de to nye togstationer tilbyder Lufthansa den praktiske Express Rail Service fra otte byer i Tyskland. Det gælder hovedbanegårdene i Stuttgart, Køln (via Siegburg/Bonn), Düsseldorf, Karlsruhe, Mannheim og

Dortmund, samt fra 1. maj 2018 fra stationerne i Nürnberg og Würzburg.

Relaterede artikler:

Tocifret vækst i Lufthansa-koncernen

To Lufthansa-fly på præsentationstur

Automatisk check-in hos Lufthansa