”Det er et oplæg til forhandling. Der er ingen der ved hvor det ender,” siger Billund Lufthavns direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, om regeringens forslag om at droppe jernbanen til lufthavnen.

Lufthavnsdirektør: Mere forpligtende opbakning fra jysk erhvervsliv

Der er brug for mere forpligtende opbakning fra jysk erhvervsliv for at sikre flere direkte udenrigsruter fra Billund Lufthavn, mener lufthavnens direktør. Synspunktet bakkes op af Lufthansa, der overvejer at etablere sig på en rute fra Billund til München.

I 2011 rejste næsten 1,6 millioner passagerer på de direkte udenrigsruter fra Billund Lufthavn. En stor del af disse var erhvervsrejsende fra jyske virksomheder, der benyttede de direkte ruter til blandt andet Frankfurt og Amsterdam til at komme hurtigere og mere effektivt ud i verden.

Men der er til stadighed et ønske om nye direkte udenrigsruter fra Billund Lufthavn, og på lufthavnens ønskeliste står først og fremmest ruter til Helsinki og London-Heathrow samt Østeuropa, herunder især Budapest, Prag og Warszawa.

Grundlaget for ruterne er til stede, vurderer Billund Lufthavns administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen. Men ruteudviklingen bør i højere grad ske med garantier og direkte forpligtelser fra de større virksomheder iJylland.

“Vi savner en mere forpligtende opbakning fra jysk erhvervsliv. Der er brug for nogle joint-venture lignende ruteprojekter,“ mener Kjeld Zacho Jørgensen.

Lufthavnsdirektøren bakkes op af Lufthansas danske Country Manager John Nielsen. Det tyske luftfartsselskab har forgæves forsøgt atoverbevise Lufthansas rute-og netværksafdeling om perspektiverne i at etablere en rute fra Billund til München. Også hos Lufthansa kan man ønske sig en mere forpligtende opbakning fra de større jyske virksomheder.

Begge understreger dog, at når først ruterne er etableret, er det jyske erhvervsliv gode til at bakke op om ruterne.

Lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen henviser blandt andet til de ruteudviklingsmuligheder, der er skabt gennem Global Connected, hvor hovedstadsområdetsstørre virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Microsoft er økonomisk involveret i arbejdet med at tiltrække flere interkontinentale flyruter til Københavns Lufthavn.

Risiko hos luftfartsselskaberne

I Vestdanmark er de større rejseaktive erhvervsvirksomhederorganiseret i foreningen Corporate Travel Denmark (COTRA), derhar en igangværende dialogmed de jyske lufthavne om ruteudvikling.

Foreningens omkring 25 medlemmer tæller virksomheder som Arla Foods, Bang & Olufsen, Danfoss, Grundfos, LEGO og Vestas.

Hos COTRA er man lidt mere forbeholden i forhold til en indirekte eller direkte økonomisk involvering i nye ruteprojekter.

“Som udgangspunkt er vores holdning, at lufthavne og luftfartsselskaber i fællesskab må udvikle de ruter, der måtte være et behov for. Dernæst skal vi nok vise vores opbakning, nårførst ruterneer til stede. Men risikoenmå til enhver tid være hos luftfartsselskaberne,“ siger Anette W. Hoelgaard, der er næstformand for COTRA og Travel Manager hos Terma.

Anette W. Hoelgaardunderstreger dog, at foreningen er i overvejelser om en skabelon til en samarbejdsmodel, som lufthavne og operatører i fællesskabkan benytte ved fremtidigt ruteudviklingsarbejde. Men denne samarbejdsmodel forventes ikke at indeholde direkte økonomiske forpligtelser.