Malév skal betale ulovlig statsstøtte tilbage

Ungarns nationale luftfartsselskab, Malév, risikerer en milliardregning efter at EU-Kommissionen har kendt statens finansiering af selskabet i perioden 2007-2010 for ulovlig statsstøtte. Det underskudsgivende selskabs forsøg på at finde nye ejere tegner nu endnu mere usikker.

Det var ulovligt da Ungarns regering ydede finansiel støtte til det nationale luftfartsselskab Malév. Derfor skal luftfartsselskabet nu tilbagebetale den støtte, man har modtaget. Dethar EU-Kommissionen netop afgjort.

I marts 2010 komMalév tilbage på statens hænder efter en en fejlslagen privatisering. Statens tilbagekøb kom efter tre års privat ejerskab hos det russisk-kontrolleredeAirBridge Zrt., hvor Malév kæmpede med voldsom økonomisk modvind.

Det underskudsgivende luftfartsselskab rettede selv henvendelse til den ungarske stat, og forud for ejerskiftet i 2010 nedskrev manselskabets aktiekapital og lavede en ny kapitudvidelse.

“Med den ungarske stat som majoritetsaktionær baner vi vejen for finansiel stabilitet i luftfartselskabet,“ sagde finansministeren dengang.

Et omfattende restruktureringsprogram skulle forbedre indtjeningen og sikre, at den finansielle redningsaktion kostede færrest muligt ungarske skattepenge, men nationaliseringen vakte vrede hos konkurrenten Wizz Air, der anmodede EU om at se nærmere på sagen.

Og nu har EU-Kommissionen altså afgjort, at den statslige indgriben var i strid med EUs konkurrenceregler.

Støtte ikke givet på markedsvilkår

EU-Kommissionen gik ind i sagen i december 2010, og efter at have studeret sagens akter har EU-Kommissionen slået fast, at Ungarns finansiering af Malév i perioden 2007-2010 var ulovlig statstøtte fordi Malév ikke ville have været i stand til at opnå finansieringen på frie markedsvilkår.

Ifølge EU-lovgivningen kan stater kun støtte virksomheder, hvis det sker på samme vilkår, som man kunne have opnået på det frie marked – det såkaldte “market economy investor principle“.

Og ifølge EU-Kommissionen var den økonomiske situation så vanskelig, at Malév ikke havde kunnet opnå lignende vilkår på egen hånd. Faktisk stiller EU-Kommissionen sig tvivlende over for, om Malév overhovedet havde kunnet opnå nogen former for finansiering.

EU-Kommissionen har nupålagt den ungarske stat at sikre sig, at den ulovlige statsstøtte tilbagebetales.

Det drejer sig blandt andet om et lån på 76 millioner euro – godt 565 millioner kroner -som Ungarns stat overtog i december 2007. Hertil kommerto kapitaludvidelser i februar og september 2010 på sammenlagt 31,1 milliarder ungarske Forint – svarende til 740 millioner danske kroner.

Sammenlagt er der alene her tale om et beløb på over 1,3 milliarder kroner, hvortil kommer, at Ungarn i flere tilfælde har stillet likviditet til rådighed for selskabet.

Usikker fremtid

EU-Kommissionens afgørelse gør fremtiden endnu vanskeligere for Malév. I december 2011 kom det frem, atUngarns regering overvejede at lade det statsejede luftfartsselskab gå konkurs, så nye ejere ikke skal overtage det gamle selskabs gæld.

Ifølge lokale medier skulle tjekkiske Unimex Group, der sammen med Icelandair ejer flyselskabet Travel Service, være interesset i at overtage Malév.

Også det kinesiske Hainan Airlines har udtrykt interese for Malev Hungarian Airlines, men med de særlige EU-regler vil det altså maksimalt kunne være en investering på de resterende 49 % af det ungarske luftfartsselskab.

Malév har hovedsæde i Budapest og hub på Budapest Ferihegy International Airport og blev oprindeligt dannet 29. marts 1946 som Hungarian-Soviet Civil Air Transport Joint Stock Company, der var bedre kendt som Maszovlet.

I 1956 købte den ungarske regering alle de Sovjet-ejede aktier i Maszovlet og skabte dermed Malév. I 2007 blev det underskudsgivende luftfartsselskab privatiseret men altså siden købt tilbage af den ungarske stat i 2010. Dengang betalte staten knap 700 millioner danske kroner for 95 procent af aktierne i det nationale luftfartselskab.

Selskabet er medlem af flyalliancen Oneworld og har en flåde af 22 fly fordelt på Boeing 737-600 NG, Boeing 737-700 NG, Boeing 737-800 NG og Q400.