Malmö Aviation opruster

Den canadiske flyproducent Bombardier har vundet en millardkontrakt om levering af 10 nye CSeries-fly. Det er Malmö Aviation, der skal bruge flyene fra Stockholm Bromma lufthavnen, og det skærper konkurrencen for især SAS.

Flyproducenten Bombardier har netop vundet en ordre på 10 CSeries fly, og det kan betyde hårdere konkurrence for SAS i kampen om de svenske indenrigskunder.

Det er nemlig Braathens Leasing Limited – et datterselskab af Braathens Aviation – der har underskrevet en ordre om bestilling af fem Bombardier CSeries100-fly og fem CSeries300-fly.

Den samlede ordre vurderes til omkring $635 millioner eller 3.286 millioner danske kroner.

Braathens indgik samtidig en option på yderligere 10 CSeries fly, hvorved den samlede ordre kan overstige 6 milliarder kroner.

Den nye milliardordre forventes at ville udfordre SAS Scandinavian Airlines på et af selskabets hjemmemarkeder.

Det er nemlig Braathens-selskabet Malmö Aviation, der skal bruge de nye fly fra selskabets base i Stockholm Bromma lufthavnen.

I forvejen opererer Malmö Aviation 12 jetfly og den nye ordre skal dels forny flåden, dels udvikle nye forretningsmuligheder fra 2014, hvor de første fly leveres.

Braathens er ejet af det norske investeringsselskab Braganza AS, hvor den tidligere SAS-direktør, Vagn Sørensen er i bestyrelsen. Braganza ejer Malmö Aviation og tog for nylig et vigtigt skridt i den skandinaviske luftfartskonsolidering med købet af svenske Sverigefly.

SAS har for nylig meddelt, at selskabet i første omgang satserpånye Airbus A320-fly til basen i Københavns Lufthavn, mens Boeing 737-800 og Boeing 737-700er valgt til de norske og svenske baser. Et af de flytyper, der tidligere har været med i overvejelserne, er netop CS300-flyet fra Bombardier.

De nye CSeries 100 får plads til 125 passagerer, mens de fem CSeries 300 vil få pladstil 145 passagerer og Ifølge oplysningerne bliver brændstofforbruget 25 procent lavere end fly med tilsvarende kapacitet.

Dermed vil Malmö Aviations nye miljørigtige og brændstofbesparende fly utvivlsomtskærpe konkurrencen på det svenske indenrigsmarked.