Finnair Lounge i Schengen-området i Helsinki Lufthavn. (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Myldredtid i Finnair Lounge

ANMELDELSE: Finnair Lounge i Helsinki Lufthavn har et relativt højt niveau, men det kan være en hektisk og forvirrende oplevelse i myldretiden.

Finnair kan tilbyde tre lounges på hjemmebanen i Helsinki Lufthavn. Finnair Lounge ligger ved gate 22 i Schengen-området. Herudover ligger mellem gate 36 og 37 Finnair Lounge i Non-Schengen området samt Finnair Premium Lounge lige ved siden af.

Jeg fik mulighed for at besøge Finnair Lounge i Schengen-området en mandag morgen kl. 07.00 i begyndelsen af juni. Lad det være sagt med det samme, at hvis det handler op at nyde opholdet i loungen og benytte sig af de mange faciliteter, er det ikke klogt at gøre det i forbindelse med det store rykind mandag morgen. Selvom der er 850 kvadratmeter loungeplads og 288 siddepladser, er det en hektisk og forvirrende oplevelse denne mandag morgen, hvor alle Business Class-passagerer og Finnair Plus-kunder tilsyneladende har fået samme idé med at lægge vejen forbi loungen ved gate 22.

Kaffekrus sætter farve på
Finnair Lounge i Helsinki Lufthavn blev indviet i 2014, og fremstår stadig som en lys og venlig lounge med en fantastisk udsigt over platformen med de mange ventende fly. Alt er holdt i hvidt, og de eneste farver man møder denne morgen, er de blomsterdekorerede kaffekrus fra Marimekko, som mange travle forretningsrejsende har i hånden.

Spiseområdet i Finnair Lounge i Helsinki Lufthavn. (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Der er spiseområder i caféstil, der signalerer, at der er plads til en hurtig “grab and go” morgenmad, og samtidig er der områder til afslapning, hvor man kan slænge sig i behagelige stole og betragte det pulserende liv på platformen en tidlig mandag morgen.

Varm morgenmad
Den varme morgenmad fra den noget smalle buffet og i et trængselfyldt område, kan sagtens lægge en god bund i maven, inden man går ombord i sit Finnair-fly til et af de 22 lande inden for Schengen-samarbejdet. Men er man ikke til tunge morgenmadsretter, så er buffeten ikke det oplagte valgt, hvor man i stedet kan søge efter buffeten med brød, kage og frugt.

Fra morgenstunden hører kaffe nok til det mest tiltrængte væskeindtag, men loungen byder udover kaffeautomaten og en automat med tre slags Granini-juice også på fadøl fra Carlsberg og KOFF samt cider fra Crowmoor. Den obligatoriske sodanvandsautomat med Coca Cola, Fanta, Sprite og brusevand er også en del af udbuddet. Herudover er der et udvalg af røde og hvide vine til rådighed.

Varm morgenmad i Finnar Lounge i Helsinki (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Gode arbejdsmuligheder
Arbejdspladser er til rådighed i forskellige områder i loungen, hvad enten det foregår i en lænestol med udsigt over platformen eller ved de høje caféborde i udkanten af loungeområdet. Herfra er tilgang til WiFi nemt og hurtigt, og der er strømstik ved bordene, så mobiltelefonen kan lades op.

Herudover har loungen adgang til arbejdsstationer til iMac og laptop PC´er samt et bredt udvalgt af internationale aviser og magasiner. Indretning og tilbehør i Finnair Lounge afspejler også, at Finland er kendt for design, hvad enten det er glas og porcelæn fra Iittala og Marimekko eller møbler og belysning fra Alvar Aalto.

Gode afslapningsmuligheder i Finnair Lounge i Helsinki Lufthavn. (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Samlet bedømmelse
Finnair Lounge har et højt niveau og flot arkitektonisk design. Det trækker ned, at loungen – trods 850 kvadrartmeter – ikke er dimensioneret til det store rykind i myldretiden, hvilket gør oplevelsen mindre behagelig. Herudover er udbuddet af madvarer for snævert, når der tages i betragtning, at der er tale om en Business Class-lounge.

 

Fakta
Betingelser for adgang  Finnair Business Class samt Finnair Plus-medlemmer med Platinum og Gold. Herudover oneworld Emerald- og Sapphire-kortholdere. Tre timers adgang  kan købes af alle for € 48,00.
Åbningstider Dagligt 05:30 til 00:00
Placering Ved gate 22 – en trappe op.
Mad Varm morgenmad fra kl. 06:00 til 10:00 og varm mad fra kl. 15:00 til 17:30. Salatbar og suppe fra kl. 10:00 til 00:00
Drikke Udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Ja – to private bruserum
Rygerum Ja
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Ja – på flyvninger med Finnair og partnere.
Website Finnair Lounge

 

Finnair kan tilbyde tre lounges på hjemmebanen i Helsinki Lufthavn. Finnair Lounge ligger ved gate 22 i Schengen-området. Herudover ligger mellem gate 36 og 37 Finnair Lounge i Non-Schengen området samt Finnair Premium Lounge lige ved siden af. Jeg fik mulighed for at besøge Finnair Lounge i Schengen-området en mandag morgen kl. 07.00 i begyndelsen af juni. Lad det være sagt med det samme, at hvis det handler op at nyde opholdet i loungen og benytte sig af de mange faciliteter, er det ikke klogt at gøre det i forbindelse med det store rykind mandag morgen. Selvom der er 850 kvadratmeter…

Bedømmelse

Samlet bedømmelse

Oversigt :
Plus: Flot indretning og design, gode arbejdsmuligheder, udsigt til platform.

Minus: Overfyldt i myldretiden og for snævert udbud af mad.

x

Læs Også

Widerøe klar med første jetruter

Det norske flyselskab Widerøe skal fra maj 2018 for første gang nogensinde operere med jetfly, og de første ruter går til Finland.

Rusland-aftale sikrer ny Kina-rute

Finnair åbner selskabets sjette rute til det kinesiske fastland, efter at Rusland har givet adgang til flere overflyvninger.

Asien-trafikken vokser 20 procent hos Finnair

Finnair kom godt igennem juli, og alene på Asien-ruterne var der en en fremgang på 20 procent, hvilket sikrede flere end 200.000 passagerer på disse ruter.

Overhaler SAS og Norwegian på indtjening

Finnair har præsenteret et halvårsresultat før skat på 548 mio. kroner, og har således klaret sig bedre end SAS og Norwegian, der begge kom ud med store underskud.

Ny Finnair A350 med flere sæder

Finnair har fået leveret det første Airbus A350-fly med 336 sæder, hvilket er 13 procent flere end i de første ni fly af denne type.

Helsinki indvier ny finger

Ny finger med små vigtige detaljer skal styrke Helsinkis position som knudepunkt for flytrafikken mellem Europa og Asien.