Nationalbanken advarer om grønlandsk lufthavnsprojekt

Nationalbanken er bekymret for, om tre store lufthavnsprojekter på Grønland vil belaste en i forvejen presset grønlandsk økonomi.

Den danske nationalbank rejser nu advarselsflaget overfor det grønlandske selvstyres planer om at udbygge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat samt etablere en tredje helt ny lufthavn.

Nationalbanken frygter nemlig, at der ikke vil være tilstrækkeligt med passagerer til at finansiere forrentning og afskrivningen af de tre store anlægsprojekter, som selskabet Kalaallit Airports er blevet stiftet til at stå for gennemførelsen af.

”I de senere år har ca. 80.000 passagerer fløjet til Grønland årligt. Investeringerne pr. passager er derfor meget høje, også hvis den nye infrastruktur fører til en stor fremgang i antallet af rejsende. Der er af samme grund en risiko for, at selskabet (Kalaallit Airports, red.) ikke kan finansiere forrentning og afskrivning af anlæggene med brugerbetalinger,” skriver Nationalbanken i analysen ”Grønland udfordret trods stærkt fiskeri”.

Det vil så kunne påvirke andre dele af det grønlandske selvstyres økonomi, pointerer banken:

”I den udstrækning, Selvstyret skal dække et underskud i selskabet, vil der være færre midler til andre formål, herunder erhvervsudvikling.”

Netop erhvervsudvikling er der hårdt brug for på Grønland. Udvikling af andre erhverv end fiskerierhvervet, som er den altdominerende indtægtskilde og eksportvare. Ikke mindst hvis Grønland gør alvor af den løsrivelse fra Danmark og Rigsfællesskabet, som mange grønlandske politikere taler varmt.

I så fald står Grønland nemlig til over en kort årrække at miste de omkring 4,3 mia. kroner, som landet årligt modtager fra Danmark i form af bloktilskud og dansk finansiering af en række sagsområder. Og så bliver der brug for endnu flere indtægter fra blandt andet turisme og minedrift.

To atlantlufthavne vil være urentabelt
Fortalerne for lufthavnsprojekterne peger blandt andet på, at det vil gøre det nemmere at komme frem og tilbage mellem Europa og Grønlands hovedstad Nuuk. I dag er der kun en ”atlantlufthavn” i Kangerlussuaq. Nationalbanken minder dog om, at det allerede for flere år siden blev slået fast, at det ikke vil være rentabelt med to atlantlufthavne.

”Kort efter overgangen til selvstyre i 2009 blev der nedsat en transportkommission, der i 2011 konkluderede, at det ville være rentabelt at bygge en atlantlufthavn ved Nuuk, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq blev nedlagt. To atlantlufthavne ville være urentabelt,” minder Nationalbanken om.

Udarbejde præcise skøn
Desuden er der ikke politisk opbakning til kun at bygge lufthavn i Nuuk. Kalaallit Airports er i gang med at udarbejde præcise skøn for omkostningerne ved alle tre lufthavnsprojekter. De to eksisterende lufthavne i hovedstaden Nuuk og byen Ilulissat skal have længere landingsbaner. I dag er de to lufthavnes baner henholdsvis 950 meter og 845 meter lange, hvilket stort set kun gør det muligt at lande med propelfly og turbopropfly. Derfor skal de to landingsbaner forlænges til hver at være 2.200 meter lange. I Nuuk skal den nye bane stå klar i sidste halvdel af 2018, og i Ilulissat skal banen kunne tages i brug i slutningen af 2019.

Ved siden af baneforlængelserne, så skal det nye selskab også anlægge en helt ny lufthavn ved byen Qaqortoq i Sydgrønland. Byens godt 3.500 indbyggere har i dag kun en heliport. I 2019 er det planen at en ny lufthavn med en 1499 meter lang landingsbane kan tages i brug.

Oprindeligt blev omkostningerne til at etablere landingsbaner, men ikke terminaler mv., anslået til 2,5 mia. kr., men det overslag er formentlig en del for lavt, vurderer Nationalbanken.

Projektforberedende arbejde
Kalaallit Airports er ikke blevet kontaktet af Nationalbanken forud for deres analyse, hvorfor denne ikke er baseret på interviews med selskabet, men på Nationalbankens øvrige mere indirekte kilder og antagelser, påpeger Kalaallit Airports i en mail til CHECK-IN.dk.

Selskabet peger desuden på, at man kun er kommet til at lave de indledende vurderinger forud for at Selvstyret beslutter, om projektet skal realiseres eller ej.

“Selskabets hovedopgave er at lave det projektforberedende arbejde, herunder de driftsøkonomiske vurderinger for de nye lufthavne, med det formål at vurdere, om lufthavnene har et tilstrækkeligt forretningsmæssigt grundlag. Når vores endelige vurderinger og forretningsplaner foreligger, vil vi drøfte dem med Selvstyret med henblik på Selvstyrets stillingtagen til projekternes realisering, baseret på de oplysninger, der foreligger til den tid. Det er derfor for tidligt at antage – således som Nationalbanken synes at gøre – at lufthavnene i sig selv vil være underskudsgivende,” skriver bestyrelsesformand for Kalaallit Airports, Johannus Egholm Hansen, i mailen og fortsætter:

“I Nationalbankens analyse henvises desuden kun til driftsøkonomiske udfordringer, mens de samfundsøkonomiske fordele af en ny lufthavnsstruktur ikke synes at blive inddraget, selvom der synes at være en række samfundsøkonomiske forhold, der taler for den nye lufthavnsstruktur. Selskabet er helt opmærksomt på den af Nationalbanken påpegede risiko for flaskehalse, hvis for mange store anlægsprojekter igangsættes på samme tid, og drøfter løbende dette forhold internt, såvel som med Nalaakkersuisut (Grønlands Selvstyre, red.) med henblik på såvidt muligt at minimere effekterne af sådanne risici,” understreger Johannus Egholm Hansen.

 

Relaterede artikler:

Kritik af baneforlængelse i Nuuk

Ny direktør udpeget til Kalaallit Airport

Færing er midlertidig direktør i grønlandsk lufthavnsselskab

Massiv udvidelse af grønlandske lufthavne

Tre grønlandske lufthavne på tegnebrættet

Milliardregning for banereparation i Kangerlussuaq