Nordisk succes-teknologi fra BCD på vej til Europa

Thomas Lundberg er blevet ny europæisk direktør for forretningsudvikling hos BCD Travel og skal bl.a. stå i spidsen for nyt udviklingsprojekt baseret på nordisk succes-teknologi.

BCD Travel´s nordiske direktør siden 2002, Thomas Lundberg har sammen med den hidtidige IT-direktør Svend Erik Iversen og nogle udvalgte nordiske IT-nøglemedarbejdere fået til opgave at videreudvikle og integrere den nordiske version af Business Online-bookingsystemet til brug for BCD´s europæiske enheder. Det sker i forbindelse med, atThomas Lundberg er blevet udnævnt som Senior Vice President, Business Development for BCD Travel i EMEA.

I sin ballast som direktør for europæisk forretningsudvikling har Thomas Lundberg bl.a. en MBA med fokus på strateigsk eCommerce, hvorfor valget af Thomas Lundberg har været naturligt. BCD Travel har i Norden skabt en unik konkurrencefordel gennem Business Online, der er et værktøj udviklet til kundebetjeningen – uanset om man er selvbetjeningskunde eller køber full-service. ”Der er stor forskel på os og de andre bureauer. Vi har udviklet et proprietært heldækkende system fra rejseindkøberen og bagud. De øvrige erhvervsrejsebureauer anvender standardsystemer, der er designet og udviklet af virksomheder, der har distribution som hovedopgave,” fortalte Thomas Lundberg i efteråret rejsemagasinet Business Traveller.

Det proprietære bookingværktøj Business Online anvendes ikke alene af kunderne, men også af medarbejderne ud imod kunderne. BCD Travel´s europæiske ledelse har formentlig fået øje på, at BCD Travel i Norden ved hjælp af Business Online har en relativt høj produktion pr. medarbejder i forhold til andre af rejsebureaukoncernens forretningsenheder.

Med Business Online vil BCD Travel udfordre luftfartens regler og procedurer for at save af prisen til fordel for kunderne. Samtidig hævder bureauet, at Business Online er det eneste online-booking system, der kan benchmarke totalpriser i købsøjeblikket.

Thomas Lundberg bekræfter overfor Boarding.dk, at den nordiske Business Online-løsning er i spil. “Den kan nemt blive udgangspunktet for en spændende europæisk løsning, men vi kigger på mange andre muligheder, ikke mindst inspireret af web 2.0 applikationerne, der florerer i verden,“ siger Thomas Lundberg,

Men det er ikke udelukkende Business Online, derarbejdes medi forretningsudviklingen hos BCD Travel. “Det handler om re-positionering af virksomheden i et marked, der måske undergår sin største forandring netop nu. Virtuelle møder er højaktuelt, ‘Millenians’ indtager jobmarkedet med nye krav og forventninger. Klimahensyn flytter trafikmønstre og alt skal være tilfængeligt fra en håndholdt enhed – logisk, intuitivt og sikkert,“ fortæller Thomas Lundberg.

Som følge af, Thomas Lundbergs udnævnelse er dersammensat en ny og mere snæver nordisk ledelsesgruppe. Ny mand i front er tyske Stefan Vorndran, der med titel af Senior Vice President, Northern & Central Europe har fået ansvaret for Norden, Tyskland, Tjekkiet og Schweiz. Sammen med Director Operations & Shared Services, svenske Mia Landin og Director Commercial Lars Dissing, udgør han det nye nordiske ledelses-triumvirat.