Airbus A340-300 (Foto: SAS)

Norsk SAS-strejke slut

Efter en lille uge er strejken blandt en gruppe norske SAS-piloter slut. Dermed har SAS nye overenskomst på plads med alle sine piloter.

SAS og Norske SAS-Flygeres Forening har torsdag morgen indgået en ny overenskomstaftale efter en lille uges pilotstrejke. Dermed har SAS landet nye aftaler med alle selskabets seks fire pilotfagforeninger.

Strejken startede torsdag i sidste uge og omfattede seks piloter. I løbet af pinsen blev den udvidet til at omfatte 17 ud af de omkring 320 piloter, som er organiseret i den ene af de to fagforeninger, som dækker de norske SAS-piloter.

Langdistanceflyvninger aflyst
De danske SAS-piloter i Dansk Pilotforening indgik en ny overenskomst med SAS i marts. For to uger siden fulgte den anden norske fagforening efter, og i sidste landede SAS en aftale med sine svenske piloter i sidste øjeblik inden en strejke.

Den norske strejke har den seneste uge blandt andet betydet aflysning af flere af SAS’ langdistanceflyvninger fra København. Derudover har strejken haft minimale konsekvenser for trafikafviklingen.