Levering af to Boeing 737 MAX 8 til Norwegian. (Arkivfoto: Norwegian/PR)

Norwegian fordobler fra Dublin til New York State

Lavprisselskabet fortsætter med at udvide sine flyvninger over Atlanten fra Dublin i Irland til Stewart International Airport en times kørsel fra New York City og til Providence, Rhode Island.

Sidste sommer blev ruterne åbnet med Norwegians nye Boeing 737 MAX, som har plads til 189 passagerer. Forbindelserne fra Dublin til de to lufthavne på USA’s østkyst betjener storbyerne New York City og Boston samt de omkringliggende turistdestinationer, skriver Travel News.

Fra den 26. april øges Norwegians daglige non-stop flyvninger fra Dublin to Stewart International Airport, til to daglige flyvninger. Den nye morgenflyvning fra Dublin starter klokken 08.10 og lander klokken 10.30 i Stewart. Det giver kunderne mulighed for at shoppe i det nærliggende Woodbury Common Premium Outlet og nå aftenflyet tilbage til Dublin klokken 20.30 samme aften.

Shuttle busser
Ifølge Thomas Ramdahl, CCO hos Har over 130.000 benyttet Norwegians flyvninger mellem Irland og USA siden flyvningerne startede i juli sidste år.

“Med en stærk efterspørgsel fra både irske ferierejsende og forretningsfolk, har det været naturligt at fordoble kapaciteten på Stewart-ruten”.

Efter ankomsten til Stewart International Airport i staten New York, har passagererne valgmulighed mellem direkte shuttle bus til New York City eller den nye shuttle bus til Woodbury Common for passagerer, der kommer med det nye morgenfly fra Dublin.

For at ingen skal være i tvivl om, at Stewart-lufthavnen også kan benyttes af dem, der gerne vil til New York City, bekræftes det nu, at Stewart International Airport tager navneskifte til New York Stewart International Airport som led i den modernisering til 37 millioner dollars, der skal sikre en bedre service for det stigende antal internationale besøgende. Indtil videre er Norwegian det eneste flyselskab med internationale ruter til Stewart.

Seks ruter fra Dublin
Norwegian betjener nu seks ruter fra Dublin til destinationer i USA og Norden. Det gælder Providence, Oslo, København, Stockholm og Helsinki. Passagerer der flyver med Norwegian fra Dublin og Shannon i Irland kan benytte sig af US preclearance, som sørger for USAs immigrations og toldbehandling inden afrejsen.

Norwegian vil også forøge antallet af transatlantiske flyvninger Shannon. Fra 27. marts fordobles frekvensen til Providence fra to til fire flyvninger om ugen og der tilføjes en tredje ugentlig flyvning til Stewart.

Relaterede artikler:

Norwegian vil flyve fra Sydamerika til Asien

Norwegian skruer op på sommerruter

Mulig bombe under Norwegian-regnskab