Norwegian-fly i Oslo Lufthavn. (Foto: Tom Guldbrandsen)

Norwegian-strejke kan ramme SAS

De norske pilotfagforeninger truer med sympatistrejker mod SAS og Widerøe, hvis ikke Norwegian stopper brugen af vikarer. Parterne mødes i arbejdsretten den 22. maj.

Normalt drager et luftfartsselskab fordel af, at piloterne eller kabinepersonalet hos konkurrenten strejker. For så søger passagererne over til de selskaber, som flyver. Sådan kan det dog risikere ikke at gå for SAS. Det skandinaviske flyselskab kan nemlig meget vel gå hen og blive gidsel i en konflikt mellem konkurrenten Norwegian og Norwegians piloter.

Piloterne protesterer voldsomt mod det norske lavprisselskabs brug af vikarer. Piloternes fagforening frygter, at Norwegians piloter ender med at have lige så dårlige arbejdsvilkår som kollegerne hos Ryanair. Og denne sociale dumpning, som fagforeningerne kalder det, vil de have sat en stopper for.

De to norske pilotforeninger, Norsk Pilotforening og Parat er enige om at støtte piloterne i Norwegian, og er parate til at bruge de nødvendige midler.

”Norwegian-piloter er ikke alene. Deres kamp handler i virkeligheden om alle piloter. Norsk Pilotforening er parat til at kæmpe sammen med vores kolleger i Norwegian for ordnede arbejdersvilkår. Vi overvejer nu, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, siger Alexander Wasland, formand for Norsk Pilotforening.

Han udelukker ikke sympatiaktioner mod Widerøe og SAS.

”Vi kan ikke acceptere, at alle fremtidige ansættelser skal ske gennem ansættelse af udenlandske vikarbureauer, og ikke fastansættelse. Permanent beskæftigelse er grundlaget for at de fleste af os kan etablere en familie, investere i boliger og få en sikker fremtid, siger Halvor Vatner, tillidsmand for piloterne i Norwegian.

Bosat uden for Norge
Den norske arbejdsgiverorganisation NHO kalder piloternes krav ulovlige, fordi Parat fremsætter krav på vegne af de piloter, dererbosatuden for Norge, og derfor ikke er omfattet af den kollektive overenskomst.

”Vi mener, at den anmeldte konflikt vil være ulovlig. NHO er en organisation for norske virksomheder med norske kollektive overenskomster, siger NHO direktør for arbejdsret, Nina Melsom til NRK.no.

Norwegian’s beslutning om at etablere virksomheder i andre lande, herunder Finland, betyder ikke, at norske kollektive overenskomster kan eksporteres ud af landet, fastslår direktøren.

“Hvis de spanske og finske piloter vil have kollektive overenskomster, skal de overholde de gældende bestemmelser i de respektive lande,“ siger Melsom.

NHO stævnede i denne uge fagforeningerne. Parterne mødes i Arbejdsretten den 22. maj.