EasyJet check-in område i London Gatwick Airport (Foto: easyJet)

Nye bagageregler hos easyJet

Det bliver nu muligt at købe indcheckning af bagage hos easyJet til to forskellige priser og vægtgrænser.

Tilkøb af bagage er en vigtig indtægtskilde for lavprisflyselskaberne og efterhånden også for hovedparten af netværksselskaberne. Derfor udvikler flyselskaberne hele tiden nye produkter på dette område for at optimere indtægterne og samtidig forsøge at minimere omfanget af håndbagage i kabinen.

Nu har det britiske lavprisflyselskab easyJet netop lanceret en justering af bagagekonceptet. Hidtil har det på standardpriserne været muligt at tilkøbe 20 kilo bagage. Fremover vil det være muligt at vælge mellem 15 kilo eller 23 kilo, således at det bliver billigere at indchecke bagage til en kort rejse, hvor man alligevel ikke har brug for mere end 15 kilo.

Til gengæld øges vægtgrænsen fra 20 til 23 kilo for de rejsende, der har brug for at have meget indchecket bagage med til en længere rejse, eller hvis der er udstyr i bagagen, der skal benyttes i forbindelse med arbejde eller ferie.

“Igennem det seneste år har vi konstateret, at næsten halvdelen af vores passagerer har indchecket bagage, der vejer 15 kilo eller mindre, mens der også var millioner af kunder, der havde brug for mere vægt end de 20 kilo, som vi tidligere tillod. Vores nye produkt passer bedre til kundernes behov, således at vi kan tilbyde et økonomisk fordelagtigt valg for alle, uanset rejsens formål eller længde,” siger Andrew Middleton, direktør for salg af tillægsydelser hos easyJet.

Ingen logik i priser for bagage
Ifølge easyJet starter prisen på det billigste bagagetillæg på 15 kilo ved 8,99 britiske pund, hvilket svarer til 75 danske kroner, mens 23 kilo koster mindst 13,99 britiske pund, eller godt 117 kroner.

Et hurtigt pristjek viser dog, at bagagetillæggene varierer meget afhængig af de enkelte ruter og destinationer. Fra København til Berlin-Schönefeld, der er en flyvning på 365 kilometer, skal der betales henholdsvis 178,00 og 210,50 kroner for 15 og 23 kilo. Til gengæld skal der på ruten fra København til London-Gatwick, hvor afstanden er på hele 948 kilometer, betales henholdsvis 144,50 og 179,50 kroner for 15 og 23 kilo.

Der er ligeså langt fra København til Åre Østersund i Sverige, som der er fra København til London. Men alligevel skal der kun betales henholdsvis 116,00 og 154,00 kroner for 15 og 23 kilo på denne rute. Dermed er det slået fast, at bagagetillæg handler om efterspørgsel og konkurrencesituationen, og ikke om, hvor lang en rejse, der skal tilbagelægges.

Ingen ændringer i håndbagage
EasyJet understreger, at det stadig er muligt at medbringe et stykke håndbagage i kabinen, og omfanget af denne bagage må ikke overstige 54 x 45 x 25 centimeter inklusive håndtag og hjul.

Kunder, der rejser på de såkaldte Flexi-fares vil altid kunne medbringe 23 kilo indchecket bagage uden tillæg, og herudover er det også muligt i håndbagagen at medtage en lille taske (laptop eller håndtaske), der skal anbringes under sæden foran.

Der er heller ingen ændringer i reglerne om, at kunder, der rejser sammen, kan pulje bagagen. Dermed kan familie og venner, der rejser sammen, udnytte muligheden for at benytte fribagage, der ikke er udnyttet fuldt ud af de øvrige rejseledsagere.

De nye regler gælder for alle nye bookinger, og på allerede købte billetter vil det være muligt at rejse med 20 kilo bagage.

 

Relaterede artikler:

Ryanair tilbyder større og billigere bagage

Ny Ryanair-billettype inkluderer bagage

Bagagereduktion på Club World

KLM øger bagagegebyr i Europa

Nye gebyrfrie billetter fra easyJet

x

Læs Også

Airberlin-løsning kan være på plads om to uger

Airberlins bestyrelse arbejder på senest om to uger at have solgt selskabet i bidder til Lufthansa og easyJet.

Norwegian og easyJet i langrute-samarbejde

EasyJet-passagerer kan fremover flyve oversøisk med Norwegian fra London Gatwick og overvejer at åbne op for noget tilsvarende i andre europæiske lufthavne.

Næsten tre millioner flere lavprispassagerer

Europas fire største lavprisflyselskaber fløj med 2,9 mio. flere passagerer i august, og Norwegian var det selskab, der fik færrest nye passagerer.

Klagefrister for flybagage er korte

Ødelagt eller forsvundet flybagage kan maksimalt erstattes med 10.000 kroner, og det er vigtigt at overholde de relativt korte klagefrister.

Gratis produkt garanteres mod tillæg

Wizz Air øger størrelsen på gratis håndbagage i kabinen, men til gengæld vil man ikke længere garantere, at der er plads til bagagen.

EasyJet i markant reduktion i Københavns Lufthavn

EasyJet har i sommertrafikprogrammet reduceret kapaciteten i CPH med 26 procent siden sidste år, mens selskabet til gengæld øger kraftigt i Stockholm.