Nye sæder og mere benplads hos Air France

Air France introducerer de letteste og mest komfortable flysæder i verden i selskabets Airbus-fly på de franske indenrigsruter.

Air France vil fra den 30. januar gradvist opgradere sin flåde af Airbus A319, A320 og A321 på de franske indenrigsruter.Der sker ved at installere nye sæder, der er designet af Air France i samarbejde med den verdenskendte fabrikant Recaro.

Det nye sæde udmærker sig ved at forøge benpladsen med 2 – 3 tommer svarende til 5 – 7,5 cm. Herudover kan stoleryggen vippes ned til en hældning på 15 grader, ligesom at sædet er blevet mere strømlinet og komfortabelt med forbedret skum-underlag.

“Efter at have gennemført omfattende investeringer på vore interkontinentale ruter med den nye Premium Voyager-kabine, har vi nu valgt at investere i udvikling af indenrigsnetværket med et mere komfortabelt sæde, der også er særdeles miljøvenligt,“ siger Patrick Roux, der er marketingansvarlig hos Air France-KLM.

Netop miljøet er der også taget hensyn til i forbindelse med udviklingen af sædet, der kun vejer 9,1 kg i modsætning til traditionelle sæder, der har en vægt på ca. 14,5 kg.

Det betyder dermed, at sæderne bliver 40 % lettere med en miljø-påvirkning, der reducerer CO2-udslippet med 5.200 ton årligt.