Airbus A320-200neo fra SAS. (Foto: SAS)

Nye udenlandske SAS-baser afsløres på onsdag

SAS vil på onsdag sætte navn på de baser, hvorfra samlet ni Airbus A320neo-fly skal operere i det kommende vintertrafikprogram.

Onsdag den 21. juni kl. 08.00 vil SAS offentliggøre kvartalsregnskabet for finansårets andet kvartal, der løber fra 1. februar til den 30. april i år. Herudover er det også planlagt, at SAS skal sætte navn på de udenlandske baser, som selskabet fra slutningen af oktober vil åbne i London og Spanien.

Forventningen er, at der er tale om London-Heathrow og Málaga Airport, men det har SAS endnu ikke ønsket at bekræfte. Det irske datterselskab Scandinavian Airlines Ireland er i fuld gang med at rekruttere piloter og kabinepersonale, og hele den overordnede proces ledes fra Skandinavien af Mikael Wångdahl, direktør for ekstern produktion samt Lars Sandahl Sørensen, der er koncerndirektør i SAS med ansvar for drift.

Tiden er knap i forhold til, at organisationen skal på plads samtidig med, at en driftslicens skal indhentes fra de irske myndigheder, inden op til ni Airbus A320neo-fly vil være klar at flyve fra de britiske og spanske baser. Det er forventningen, at SAS fra de udenlandske baser kan operere til 30 procent lavere omkostninger end i Skandinavien.

“Jeg indrømmer, at det er en stram tidsplan, men vi følger planen og har allerede fået et meget dygtigt team på plads,” siger koncernchef Rickard Gustafson i et interview med Air Transport World.

Engangsomkostninger ved nye strukturelle initiativer
Hos Sydbank er aktieanalysechef Jacob Pedersen klar med sine estimater for det seneste afsluttede kvartal samt hele finansåret, der slutter den 31. oktober. Estimatet for hele året er nu et nettoresultat på 554 mio.  mod 971 mio. svenske kroner i 2015/16.

“Selskabet er på vej med nye strukturelle initiativer, som ikke bliver gratis at gennemføre, og de engangsomkostninger vil efter alt at dømme sænke nettoresultatet i år fra vores aktuelle forventning, men det er endnu for tidligt at indregne i estimaterne,” skriver Jacob Pedersen i en et såkaldt AktieUdsyn før kvartalsregnskabet.

Konkret forventer Sydbank-analytikeren et driftsunderskud på 303 mio. svenske kroner i seneste kvartal mod et overskud året før på 240 mio. svenske kroner. Det på trods af en skønnet omsætningsvækst på 7,9 procent i kvartalet. Omsætningsvæksten og mere fyldt fly er dog sket på bekostning af billetpriserne, som det har været nødvendigt at sænke. Samtidig har der være en ugunstig omkostningsudvikling på flere områder.

“Valutaeffekterne påvirker generelt omkostningsposterne negativt, og vi forventer desuden, at brændstofomkostningerne stiger med cirka 200 milioner svenske kroner i kvartalet,” lyder det fra Jacob Pedersen.

 

Relaterede artikler:

Tidligere Ryanair-ansat bliver direktør i SAS-selskab

SAS: Ansatte vil gerne flyttes til udenlandske baser

A320neo-fly på SAS-baser i London og Málaga

SAS vil etablere bemandingsselskab

SAS åbner nye baser og udflager til Irland

x

Læs Også

Sønderborg Lufthavn vil lokke med økonomisk støtte

Sønderborg Lufthavn vil forsøge at tiltrække nye flyselskaber til lufthavnen, og det er planen at kunne lokke med underskudsgaranti, marketingbidrag og andre støtteordninger.

Kinesere planlægger nordisk invasion

Seks kinesiske flyselskaber ønsker at åbne i alt syv nye ruter til de nordiske hovedstæder i løbet af 2018.

Sønderborg Lufthavn skal bruge 410 mio. kroner

Politikerne i Sønderborg Kommune skal i 2018 tage stilling til en investerings- og tilskudsplan for den lokale lufthavn til et samlet beløb på 410 millioner kroner frem til 2035.

Ryanair: Ny takstrabat favoriserer SAS

Der er ikke udelt begejstring for det nye takstudspil fra Københavns Lufthavn. Ryanair mener, at takstrabatterne favoriserer SAS, mens Norwegian er afventende.

SAS flyver under radaren

SAS vil i morgen offentliggøre årsresultatet for 2016/17, og selvom der ventes et driftsresultat på over 1,6 milliarder kroner, flyver selskabet stadig under radaren hos investorerne.

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.