Nyt lavprisflyselskab i støbeskeen

Endnu en aktør melder sig klar til at tage priskonkurrencen op. Det er Qantas-datterselskabet Jetstar Airways, der vil etablere et nyt lavprisflyselskab i Japan. Det nye selskab etableres i samarbejde med Japan Airlines og Mitsubishi Corporation og går på vingerne inden udgangen af 2012.

Samarbejde på tværs af luftfartsselskaber synes at være vejen ud af en langvarig indtjenings- og passagerkrise for dele af luftfartsbranchen. Og løsningen er tilsyneladende nye lavprisflyselskaber.

Det delvist Air France-KLM ejede Kenya Airways annoncerede i sidste uge et nyt lavprisflyselskab under navnet Jambo Jet.Også Air Canada ønsker at etablere en lavprisenhed,ogtidligere på året luftede Singapore Airlines planeromet lavprisflyselskab i kølvandet på blandt andet det succesrige Air Asia X og Thai Tiger Airways.

Og nu melder endnu et samarbejde sig klar til at tage priskonkurrencen op. Det er lavprisflyselskabet Jetstar Air – et datterselskab til australske Qantas – der vil etablere et nyt lavprisflyselskab i Japan.

Det nye selskab skal være et samarbejde mellem Jet Star Asia, Japan Airlines og Mitsubishi Corp. Efter planerne vil det nye lavprisflyselskab søge at få en del af kagen blandt de prisbevidste flypassagerer i Asien.

Det nye lavprisflyselskab har endnu ikke officielt fået et navn, men ventes at blive lanceret ved udgangen af 2012 med base i Tokyo-Narita lufthavn. Det sandsynlige navn vil være Jetstar Japan.

Ifølge Air Transport Worlds oplysninger vil ejerskabet blivefordelt ligeligt med en tredjedel af aktierne til hver af ejerne.

Japan Airlines har haft planer om et lavprisflyselskab siden januar 2010, men det japanske selskab kom i økonomiske vanskeligheder og måtte udskyde planerne.