Gowair Vacation Airlines A320-200 (Foto: Gowair)

Nyt spansk charterflyselskab i danske lufthavne

Nyetablerede Gowair Vacation Airlines flyver charterflyvninger fra København, Billund og Aalborg og har blot haft kommerciel driftstilladelse i syv uger.

Onsdag den 26. juli fik det nystartede spanske flyselskab, Gowair Vacation Airlines, de spanske luftfartsmyndigheders tilladelse til at drive kommerciel luftfart. Selskabet er startet op med et 17 år gammelt Airbus A320-200 (registrering EC-MQH, red.), der tidligere har fløjet Kina tyndt på vegne af Air China.

Flyet blev leveret i Madrid den 13. juli, og første kommercielle flyvning fandt sted den 27. juli på vegne af Air Moldova.

Siden den 1. september har flyet været beskæftiget på vegne af Primera Air Scandinavia, og det er således et helt nyt og relativt uerfarent flyselskab, der i øjeblikket flyver danske chartergæster fra København, Billund og Aalborg til blandt andet Antalya, Barcelona, Chania, Dalaman, Faro, Málaga, Palma de Mallorca og Rhodos.

Danish Air Transport har også siden den 21. maj haft et Airbus A320-200 (registrering OY-LHD, red.) fast beskæftiget hos Primera. Denne kontrakt løber frem til udgangen af oktober måned.

Ejet af spansk rejsearrangør
A320-flyet fra Gowair fremstår stadig i en neutral hvid bemaling, og når det senere kommer en tur gennem malerhallen, skal det udsmykkes med en særdeles spraglet bemaling på flyet hale og bagparti.

Inden det spanske fly tog hul på opgaven for Primera, blev der fløjet for Air Moldova samt Tunisair hen over sommeren.

Gowair Vacation Airlines er ejet af Gowaii, der er en stor rejsearrangør med hovedkontor på Tenerife. Det er hensigten, at flyselskabet på sigt skal flyve til De Kanariske Øer samt Balearerne i det vestlige middelhav. Selskabet vil specialisere sig i charterflyvninger, samt wetlease og ACMI.

 

Relaterede artikler:

Primera Air vil flyve fra Baltikum

Primera: Otte nye fly på dansk register i 2018

Primera Air udvider fra Aalborg Lufthavn

Billund får også glæde af Primera-ekspansion

Primera Air øger på rutemarkedet

x

Læs Også

Primera Air bestiller flere Boeing 737 MAX

Dansk-lettiske Primera Air har brug for yderligere to Boieng 737 MAX 9-fly i en særlig langdistance-udgave til sin planlagte ekspansion.

Første italienske Primera-rute fra København

Næste sommer vil Primera Air flyve direkte fra Københavns Lufthavn til Lamezia Terme i det sydlige Italien.

Dansk-lettisk flyselskab udfordrer lavprisgiganter

Primera Air storsatser med nye sommerruter fra London-Stansted og Birmingham i direkte konkurrence med Ryanair, easyJet og Jet2.com.

Aalborg får ny rute til europæisk hovedstad

Fra maj 2018 vil Primera Air åbne en sæsonrute fra Aalborg Lufthavn til Athen, hvormed der bliver flere jyske ruter til den græske hovedstad i sommeren 2018.

Flere nordamerikanske ruter til danske Primera-fly

Når Primera Air næste år indregistrerer sine nye Airbus A321neo-fly i Danmark, så skal de blandt andet bruges på ruter til Canada.

A321neo på USA-ruter fra Storbritannien

Selvom Primera Air i dag benytter Boeing 737-fly på ruterne fra de danske lufthavne, så bliver det A321-200neo, der skal flyve britiske charterrejsende til USA.