- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ordinær, men rummelig lounge i Madrid

Puerto del Sol-loungen i Madrid lufthavns terminal T3 er en meget ordinær lounge og egentlig lidt kedelig.

I Barajas-lufthavnen i Madrid ligger Puerto del Sol-lounge.Loungen ligger i niveauet over afgangshallen og har en fin placering i terminal T3 i lufthavnen.

Panoramavinduer ligger på begge sider af loungen og giver godt lys og god udsigt til både fly og landingsbaner. Ud over dette er det en meget ordinær lounge, der hverken er særpræget med interiør, udsmykning eller tjenester. Loungen er godt afdæmpet lydmæssigt, og der er en god ro uden ekko eller støj udefra.

Opvarmet mad
Lige efter indgangen finder man et bar- og madområde, hvor man kan betjene sig selv. To røde og to hvide vine af spansk oprindelse tilbydes de besøgende, ud over et enkelt udvalg af spiritus.

Iet køleskab kan man forsyne sig med vand, øl og sodavand. Til mine børns store glæde indeholdt køleskabet også kakaomælk. Varme drikke kan hentes i to kaffeautomater i baren.

Ud over lidt forskellige snacks, findes der en køledisk med diverse pasta- og tapasretter, som man med hjælp fra betjeningen kan få varmet op. Anmelderen forsøgte en lunet lasagne som smagte overraskende godt. Frisk frugt og grøntsager var ikke at finde.

Få arbejdspladser
Loungen har mange sofagrupper, og ved besøget var størstedelen af de besøgende familier. Loungen virker heller ikke specielt tilrettelagt for rejsende, der gerne vil arbejde inden flyveturen. Tre små arbejdspladser med skrivebord er det hele, hvoraf to havde en PC er stillet op. Noget overraskende kostede det syv euro at benytte de opstillede PC’er.

WiFi fungerede udmærket, men ikke hurtigt nok til eksempelvis at se en film. Opkobling krævede at man skulle se en reklamevideo, men det viste sig, at der var ”gemt” et lille skilt ved receptionen, hvor password var oplyst for, at logge på uden at se reklame. Dette blev dog ikke oplyst af personalet.

Mange adgangsmuligheder
Loungen drives af lufthavnsoperatøren AENA, og de fleste netværksselskaber der opererer fra terminalen, tilbyder adgang for sine rejsende på Business Class samt disse med høj status i bonusprogrammerne.

Blandt selskaberne som opererer fra T3 er KLM, Air France og Air Europa. Ved indgangsdøren står der også et SAS-skilt, selv om SAS ikke længere flyver til lufthavnen.

Indehavere af eksempelvis et kreditkort fra Diners Club eller Priority Pass kan også få adgang via disse programmer. Adgang kan også købes via loungens hjemmeside eller direkte ved ankomst.

Diverse aviser og magasiner af spanske og engelske titler er tilgængelig for gæsterne.

Plus: Lys. Central placering. God udsigt.

Minus: Ingen særpræg. Mangel på frisk frugt og grønt.

Bedømmelse: 3 af 6 stjerner

Fakta boks
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster)
  • Flere netværksselskaber (eksempelvis Air France/KLM, TAP, Air Europa, og AlItalia) tilbyder adgang for rejsende på business billetter eller status i loyalitetsprogrammer
  • Diverse kort som Diners og Priority Pass
  • Adgang kan købes for €26,50
Åbningstider Man – søn kl. 05:00 – 23:00
Placering Terminal T3 – 1. sal ved gate E70
Mad Diverse sandwich, lune retter og snacks
Drikke Udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Nej
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Nej
Website Puerto del Sol Lounge

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust ude fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.