Fort Lauderdale-Hollywood International Airport tømt for fly under Irmas hærgen (Foto: @FLLFlyer)

Orkan-aflysninger rammer 5.000 Norwegian-kunder

Norwegian er et af de flyselskaber, der er blevet hårdt ramt af orkanen Irmas hærgen, og indtil videre er 20 afgange aflyst og omkring 5.000 passagerer er berørt.

Den tropiske orkan Irma kommer til at koste dyrt for Norwegian. Det norske lavprisflyselskab er nemlig et af de europæiske flyselskaber, der har flest ugentlige afgange mellem Europa og den amerikanske delstat Flordia, der i øjeblikket er ramt af orkanens hærgen,

Hver uge sender Norwegian således 12 fly afsted fra seks europæiske lufthavne til Fort Lauderdale, og ligesom mange flyvninger går den modsatte vej. Til Orlando er der seks ugentlige afgange i hver retning fra fire europæiske lufthavne. Dermed er der samlet 36 ugentlige Norwegian-flyvninger på ruterne mellem Europa og Florida.

20 Norwegian-aflysninger
Norwegian har indtil videre aflyst 20 flyvninger til og fra Florida, hvor den første aflysning var fredagens afgang mellem Oslo og Fort Lauderdale. Lørdag blev flyvninger til Fort Lauderdale fra Stockholm, Barcelona og London også annulleret, mens Norwegian i dag søndag har aflyst flyvninger fra både København og Paris til Fort Lauderdale.

Samtidig har Norwegian også allerede besluttet at aflyse mandagens flyvninger til og fra Florida, og det går ud over afgangene til Orlando fra København og Paris samt flyvninger fra Oslo og London til Fort Lauderdale.

De største Dreamliner-fly har plads til 344 passagerer i Norwegians indretning, mens de øvrige er indrettet med op til 291 sæder. Da flyene typisk har en belægning på omkring 90 procent, vil de indtil videre 20 aflyste afgange betyde mindst 5.000 passagerer, der ikke har haft mulighed for at flyve til eller fra Florida.

Islandske ruter ramt
Det er ikke alene Norwegian, der har måttet aflyse flyvninger til den amerikanske solskinsstat. Således måtte SAS aflyse lørdagens flyvning mellem København og Miami, og næste SAS-afgang til Oslo finder i henhold til tidtabellen først sted onsdag morgen fra Oslo. Denne afgang kan dog komme i farezonen, hvis infrastrukturen i Miami International Airport viser sig at have taget skade, når det bliver muligt at inspicere lufthavnen, efter at orkanen har bevæget sig væk fra området.

Blande de øvrige nordiske flyselskaber aflyste Icelandair søndagens afgang fra Keflavik til Orlando og dermed også mandagens returflyvning. Den islandske lavpriskonkurrent WOW air aflyste fredagens afgang fra Keflavik til Miami og returflyvningen lørdag. Ifølge tidtabellen skal WOW air mandag aften igen flyve fra Keflavik mod Miami, men det er endnu tvivlsomt om denne afgang kan gennemføres.

Lufthavnene i det sydlige Florida har været lukket både lørdag og søndag, og det vides endnu ikke, hvornår det atter bliver muligt at modtage fly.

 

Relaterede artikler:

Norwegian og SAS aflyser Florida-flyvninger

 

x

Læs Også

Hentede 4,8 milliarder kroner fra gebyrer

Norwegian fik i 2017 en indtægt på 4,8 milliarder norske kroner fra gebyrer og tillægsydelser, og målet er at nå op på 20 procent af omsætningen.

Mulig bombe under Norwegian-regnskab

Finanstilsynet i Norge er ikke enig i, at Norwegian kan opskrive værdien af aktierne i Bank Norwegian, og derfor kan regnskabet være næsten to milliarder norske kroner ringere.

Millliardunderskud hos Norwegian

Mens mange flyselskaber rapporterer om rekordoverskud i 2017, må Norwegian præsentere et driftsunderskud på to milliarder norske kroner.

Flere ruteflyvninger fra København til Cypern

Bortset fra et par uger i højsommeren har det været småt med direkte flyvninger fra Danmark til solbeskinnede Cypern.

Bjørn Kjos: Godt vi er ude af 2017

Norwegian vil torsdag præsentere årsresultatet for 2017, og analytikerne forventer et underskud på op imod 1,5 milliarder norske kroner før renter og skat.

Global Norwegian-ekspansion fra London

Ruter til Tokyo, Shanghai, Beijing, destinationer i Mellemøsten samt nye amerikanske ruter til Detroit, Philadelphia og Minneapolis er i støbeskeen hos Norwegian.