SAS Airbus A340-300 i Stockholm-Arlanda. (Foto: SAS)

Over 100 langruteaflysninger om året hos SAS

Indtil videre har SAS i år gennemført og annonceret over 70 aflysninger på selskabets interkontinentale flyafgange på grund af såvel planlagt som uplanlagt flyvedligeholdelse. En stramt koordineret tidtabel levner ikke plads til uforudsete hændelser.

Hvert år rejser omkring 1.250.000 flypassagerer med SAS på de interkontinentale ruter, der primært udgår fra Københavns Lufthavn, men også suppleres af ruter fra Oslo og Stockholm.

Langdistanceruterne er som udgangspunkt baseret på transfer-trafik og som sådan dyrest for et luftfartsselskab at producere.

Med blot 11 langdistancefly i flåden er SAS meget sårbar overfor driftsforstyrrelser eller kommeri situationer, hvor tekniske fejl eller uplanlagtvedligeholdkræver, at de enkelte fly tages ud af produktion. I modsætning til flyvningerne på de korte ruter har SAS ingen erstatningskapacitet at sætte ind.

Derfor må SAS i stedet gribe til aflysninger, hvilket indtil videre er sket 37 gange i år. Heruodver er der alleredevarsletyderligere 34 aflysninger i juli, august og november primærtsom følge af planlagt vedligeholdelse.

“Cirka 1 procentaf samtlige afgange er påvirket. Vi forsøger at justere i trafikprogrammet så lang tid i forvejen som overhovedet muligt for at konsekvenserne for vore kunder bliver så små som muligt. De kunder som berøres bliver ombooket til alternative afgange,“ fortæller pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS.

11 langdistancefly til rådighed
SAS har i dag i alt 11 langdistancefly til at gennemføre produktionen af de interkontinentale ruter. Der er tale om syv A340-300 fly med plads til 245 passagerer og fire fly af typen A330-300 med 265 sæder.

“I perioden fra 1. november til 31. marts har vi konstant et langdistancefly ude af produktion, da vi i denne periode foretager mange af de større vedligeholdelseseftersyn. Det er særligt i denne periode, at aflysningerne forekommer,“ fortæller pressechefen.

Samlet skal de 11 fly i det nuværende sommertrafikprogram hver uge producere 134 flyvninger, hvoraf knaptto tredjedele er på Nordamerika-ruterne til Chicago, New York og Washington, der primært betjenes med A330-flyene. Til og fra Asien er der50 ugentlige flyvninger med A340-fly, der trafikerer Bangkok, Tokyo, Beijing og Shanghai.

“Ser man på tallene for 2011 havde vi samlet 117 aflysninger på de interkontinentale ruter. Vi forventer at komme under dette tal i år,“ understreger Trine Kromann-Mikkelsen.

Planlagte aflysninger
Hos SAS oplyser man, at aflysningerne fordeler sig fifty-fifty mellem Asien-ruterne og Nordamerika-ruterne.

Shanghai-ruten fra København genåbnede SAS den 1. marts med fem ugentlige afgange i hver retning. Efter fire måneders drift har der været seks aflysninger på denne rute, mens der allerede er planlagt yderligere otte aflysninger i løbet af sommeren og efteråret. Det svarer til mere end en uges produktion på ruten.

Med 18 planlagte aflysninger på de interkontinentale ruteri november måned er der allerede en del passagerer, der er blevet ombooket til andre afgange. Der skulle efter sigendevære tale omaflysninger på grund af planlagt vedligeholdelse, som der dog ikke er taget højde for i ruteplanlægningen.

“Her har der været tale om en fejl i forbindelse med en systemopgradering, som desværre har resulteret i alt for sene uforudsete aflysninger. Det vil vi naturligvis gøre alt for at undgå, da det hverken tjener vores kunder eller SAS,“ understreger Trine Kromann-Mikkelsen.

Fra Københavns Lufthavn flyver SAS i sommertrafikprogrammet dagligt til New York, Chicago og Washington, Beijing og Tokyo, mens Bangkok trafikeres seks dage om ugen og Shanghai blot fem dage. Fra Oslo og Stockholm flyves der også dagligt til New York, mens Stockholm også har daglig forbindelse til Chicago med SAS.