Oversøisk tillægspakke til 885 kroner

Norwegian satte i går de nye langdistanceflyvninger til salg. Oveni de laveste billetpriser skal tillægges op imod 50 procent, hvis man ønsker de samme ydelser som SAS og andre netværksselskaber har inkluderet i priserne.

Det er en kendt sag, at lavprisflyselskaberne henter en betydelig del af indtægterne på de tillægsydelser og gebyrer, der opkræves ved siden af selve billetprisen. Det er heller ingen undtagelse med Norwegians nye langdistancepriser.

Det norske lavprisflyselskab kunne under stor medieopmærksomhed torsdag formiddag offentliggøre rutedetaljer og billetpriser i forbindelse med den kommende langdistancesatsning der indledes den 30. maj næste år.

Første fly går fra Oslo til New York-JFK den 30. maj, mens der dagen efter flyves fraStockholm-Arlanda til den populære amerikanske storby. Den 1. juni er der premiereflyvning fra Oslo til Bangkok, mens svenskerne må vente med Bangkok-ruten fra Arlanda til torsdag den 20. juni.

Norwegian har gennem de seneste to år varmet markedet op med omtale af priser fra omkring 2.000 kroner for en returbillet. Det kom også til at holde.

Den billigste Low-fare returbilletbillet fra Oslo til New York koster 1.865 kroner, mens en Flex-returbillet koster 12.065 kroner. Vil man i stedet rejse på en Flex-billet og sidde i et af de 32 Premium-sæder skal der betales 16.145 kroner for en returbillet.

Tillægspakke udhuler besparelsen
Det gamle ordsprog ‘uden mad og drikke duer helten ikke’ gælder også når man flyver med Norweigan på den otte timer lange tur over Atlanten til New York. Men skal man have noget at spise og drikke må kan tilkøbe en tillægspakke, der koster885 kroner for en returrejse. Så får man til gengæld adgang til valg af sæde, indcheckning af et stykke bagage samt en såkaldt ‘Nice&Tasty’ menu.

Med tillægspakken kommer de billigste returbilletter til at koste 2.750 kroner fra Oslo til New York og 3.970 kroner fra Oslo til Bangkok, hvorfor den samlede pris for rejsener henholdsvis 47 procent og 29 procent højere med pakken inkluderet.

Dermed bliver prisforskellen til konkurrerende flyselskaber reduceret væsentligt.Det viser et pristjek hosNorsk Flyprisindeks, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.no. Flere gange har tyske Lufthansa således tilbudt returbilletter fra Oslo via Frankfurt til New York for omkring 3.000 kroner.Fra Oslo til Bangkok har Qatar Airwaysfor nylig tilbudt billetpriser ned til 4.200 kronerfor en returbillet. I beggedisse tilfælde har mad og drikke, bagage ogfrit sædevalg været inkluderet i billetprisen.

Endeligkan man vælge at sammenligne flyoplevelsen og komforten. Endirekte nonstop-flyvning er naturligivs langt at foretrække fremfor flyskifte undervejs.Med Norwegian kan man opleve et af verdens mest moderne passagerfly, men skal til gengæld være forberedt på, at man sidder tæt. Sædeafstanden er nemlig 31 tommer hos Norwegian, mens SAS eksempelvis tilbyder minimum 32 tommer mellem stolerækkerne.