Pendlere dropper SAS-årskort

Pendlerklubben SK-AAL, der i dag tæller omkring 100 rejseaktive medlemmer på ruten mellem Aalborg og København, har fremgang. Men en del pendlere har har sagt farvel til årskortet hos SAS for i stedet at shoppe rundt i markedet.

Rejser man hyppigt på danske SAS-indenrigsflyruter, har der tidligere været penge at spare ved at købe et Travel Pass Individual årskort hos SAS.

Det har mange medlemmer at pendlerklubben SK-AAL gjort, idet dettidligere har været den billigste måde at rejse indenrigs med fly, hvis rejseaktviteten havde karakter af pendleraktivitet.

Men en del pendlere har sagt farvel til deres årskort hos SAS. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende. Konkurrencen på ruten mellem Aalborg og København med mere end 20 daglige afgange har betydet, at pendlerne i stedet shopper i det frie marked. Her vil det være muligt at finde tilbud hos Cimber Sterling, Norwegian og SAS, der alle beflyver ruten.

Tidligere har pendlerklubben SK-AAL konstant ligger på ca. 80 medlemmer, men ifølge NORDJYSKE Stiftstidende er der nu omkring 100 medlemmer. Formanden for den 10 år gamle pendlerklub Henriette von Platen-Hallermund mener ikke alene, at medlemsfremgangen skyldes de mange afgange og lave priser på ruten. I stedet er de nordjyske virksomheder blevet mere internationaliserede.

“Men det kan godt ske, at den enkelte flyver lidt mere, og at fleksibiliteten er blevet større, fordi det er blevet så billigt,“ siger hun til NORDJYSKE Stiftstidende.

Et Travel Pass Individual årskort til danske SAS-indenrigsruter koster 129.200 kr. Køber man billetterne individuelt til de tre indenrigsselskaber på ruten er billigste returbillet hos Norwegian 327 kr. og hos Cimber Sterling 427 kr. Billigst returbillet på Aalborg – København ruten erhos SAS ca.591 kr.