Primera Air Boeing 737 MAX 9 (Grafik: Aerospace Manufacturing and Design)

Primera Air bestiller flere Boeing 737 MAX

Dansk-lettiske Primera Air har brug for yderligere to Boieng 737 MAX 9-fly i en særlig langdistance-udgave til sin planlagte ekspansion.

16 Boeing 737 MAX 9 fly og otte nye Airbus A321-fly er ikke nok til den enorme ekspansion, som det dansk-lettiske flyselskab Primera Air har i støbeskeen i de kommende år. Derfor har Primera Air nu suppleret sin bestilling på MAX-flyene med en bestilling på yderligere to Boeing 737 MAX 9.

De to nye bestillinger samt otte af flyene i den oprindelige bestilling fra maj i år betaler Primera Air selv for hos Boeing, mens de resterende otte fly fra maj-ordren købes af et leasingselskab, der leaser flyene til Primera Air.

Desuden har selskabet en ”købsret” til yderligere fire fly. Primera Air kunne i maj overfor CHECK-IN.dk ikke fortælle hvor mange af de nye MAX-fly, der vil blive registreret i Danmark på Primera Air Scandinavias driftstilladelse. Det har selskabet fortsat ikke et overblik over. Alle 18 fly bliver den særlige ”extended range”-udgave af Boeing 737 MAX 9, som Primera Air bliver det første selskab i verden til at tage i brug. MAX 9-ER kommer til at kunne flyve op til 7.400 kilometer.

”Ved at være det første flyselskab i verden til at sætte Boeing 737 MAX 9-Extended Range i produktion får Primera Air en fantastisk mulighed og position til at ekspandere på ruter, som indtil nu har været underservicerede eller dyre,” pointerer Andri Már Ingólfsson, bestyrelsesformand og ejer af Primera Air.

Indregistreres i Danmark
Mens MAX-flyene først begynder at blive indfast i Primera-flåden i 2019 og frem, så kommer Airbus-flyene allerede næste år. De otte fly er delt op på to Airbus A321neoLR, der er en ny særlig langdistanceudgave af Airbus A321, og seks almindelige Airbus A321neo-fly.

Alle otte fly indregistreres i Danmark og får OY-kendingsbogstaver. Det er nye toner fra Primera Air. Selskabet består nemlig reelt af to søsterselskaber. Det danske Primera Air Scandinavia og det lettiske Primera Air Nordic. Sidstnævnte blev etableret i 2014, hvorefter hovedparten af selskabets otte nuværende Boeing 737-fly blev flyttet fra Primera Air Scandinavias danske driftstilladelse til Primera Air Nordics lettiske driftstilladelse.

Tilbage på dansk OY-register er i dag kun ét fly. Men det bliver der altså lavet om på næste år. De otte fly kommer på dansk register og på Primera Air Scandinavias danske driftstilladelse, men vil blive baseret rundt omkring i Skandinavien og Nordeuropa.

Over Atlanterhavet
Den kolossale oprustning, som vil betyde, at selskabets flyflåde bliver firdoblet, er et led i en storstilet satsning på langdistanceflyvninger over Atlanterhavet til lavpris. Det er et forretningsområde, som Primera Air ikke beskæftiger sig med i dag, hvor det primært handler om at flyve solhungrende danskere, nordmænd, svenskere, finner og islændinge sydpå på charterferie.

I den kommende sommer åbnes der nye langdistanceruter fra Paris-Charles de Gaulle, London-Stansted og Birmingham til henholdsvis New York-Newark, Boston og Toronto. Fra de to britiske lufthavne bliver Primera Air det eneste selskab på de oversøiske ruter.

Med planen om atlantruter går Primera Air direkte i klinch med de etablerede netværksselskaber samt lavprisselskaber som Norwegian og WOW Air. Primera Air er ejet af den islandske rejsekoncern Primera Travel Group, der står bag rejsearrangører i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. I Danmark er blandt andet Bravo Tours ejet af Primera-gruppen.

Knap 4.000 MAX-bestillinger
Boeing 737 MAX 9 bliver den næststørste version i Boeings nye MAX-serie af den populære 737-familie. MAX 9 får plads til op til 220 passagerer, mens grundmodellen, MAX 8, har plads til op til 200 passagerer. Norwegian har bestilt 108 MAX 8-fly og har i år fået de første leveret. Icelandair har bestilt et mix af MAX 8 og MAX 9.

Foruden de to versioner, så tilbyder Boeing også den mindre MAX 7, ligesom selskabet på Paris Airshow i juni løftede sløret for MAX 10, der får plads til endnu flere passagerer end MAX 9. I alt har flyselskaber fra hele verden bestilt knap 4.000 Boeing 737 MAX-fly. Indtil videre er 34 fly leveret til otte selskaber.

 

 

Relaterede artikler:

Dansk-lettisk flyselskab udfordrer lavprisgiganter

Flere nordamerikanske ruter til danske Primera-fly

To flyselskaber vil udfordre Primeras USA-planer

Danske Primera-fly til seks nye USA-ruter

Primera: Otte nye fly på dansk register i 2018

Primera bestiller 16 nye Boeing-fly til atlantruter

x

Læs Også

Aalborg får ny rute til europæisk hovedstad

Fra maj 2018 vil Primera Air åbne en sæsonrute fra Aalborg Lufthavn til Athen, hvormed der bliver flere jyske ruter til den græske hovedstad i sommeren 2018.

Flere nordamerikanske ruter til danske Primera-fly

Når Primera Air næste år indregistrerer sine nye Airbus A321neo-fly i Danmark, så skal de blandt andet bruges på ruter til Canada.

A321neo på USA-ruter fra Storbritannien

Selvom Primera Air i dag benytter Boeing 737-fly på ruterne fra de danske lufthavne, så bliver det A321-200neo, der skal flyve britiske charterrejsende til USA.

Første Boeing MAX 8-fly i København

Norwegian har siden i søndags benyttet de splinternye Boeing 737 MAX 8 på udvalgte afgange mellem Oslo og København.

Nyt spansk charterflyselskab i danske lufthavne

Nyetablerede Gowair Vacation Airlines flyver charterflyvninger fra København, Billund og Aalborg og har blot haft kommerciel driftstilladelse i syv uger.

To flyselskaber vil udfordre Primeras USA-planer

Det bliver ikke uden sværdslag, når Primera Air næste forår starter ruter til USA fra Stansted og Birmingham. Islandske WOW air og britiske Monarch vil sætte en kæp i hjulet.