Punktlighed til lavpris

Punktlighed er også blevet et konkurrenceparameter hos lavprisflyselskaberne. Men der er stor forskel fra top til bund, når ser på, hvilke selskaber der er bedst til at få passagererne frem til tiden.

Skandinavien er hjemsted for et af de mest punktlige flyselskaber i Europa. SAS har igennem de senere år arbejdet mårettet for at sikre, at selskabets passagerer kommer frem til tiden.

Men evnen til at fokusere på punktlighed ligger ikke længere alene hos de store netværksselskaber, der især appellerer til det erhvervsrejsende publikum. Også lavprisflyselskaberne er kommet stærkt med på punktligheden på trods af ekstremt korte ‘turn-around’ tider i lufthavnene.

Punktlighedstatistikken fra FlightStatsfor august måned giver et godt indtryk af, hvordan lavprisflyselskaberne præsterer i en relativt travel måned med et tætpakket trafikprogram.

Af de større selskaber klarede Lufthansa-datterselskabet Germanwings sig bedst. Selskabet opnåede en punktlighed på 93,53 procent af de mere end 6.000 registrerede flyvninger for august måned. Det britiske lavprisflyselskab easyJet holdt sig med 90,82 af flyvningerne til tiden over den vigtige 90-procent grænse.

Derimod måtte det norske lavprisflyselskab Norwegian med 89,55 procent i punktlighed se sig slået af såvel en tysk som en britisk konkurrent. Ryanair fulgte i hælene på Norwegian med britiske Flybe lige efter sig.

I bunden finder man britiske Jet2.com, spanske Vueling samt østrigske Niki. Det storespanske lavprisflyselskab Vuelingvar kun i stand til at levere en punktlighed på 79,64 procent, hvilket betød af 2.698 af 13.071 flyvninger ikke var rettidigt fremme ved gaten indenfor 15 minutter efter den schedulerede ankomsttid.

Punktlighedsstatistik august 2012

Selskab Flyankomster til tiden Flyankomster til tiden i %
Germanwings 5.608 93,53 %
EasyJet 33.063 90,82 %
Norwegian 8.888 89,55 %
Ryanair 28.838 87,70 %
Flybe 6.847 85,06 %
Jet2.com 2.715 80,61 %
Vueling Airlines 10.373 79,64 %
Niki 2.256 77,00 %

Kilde: FlightStats.com

Klarer sig bedst
De tre største lavprisflyselskaber, henholdsvis Ryanair, easyJet og Norwegian klarer sig med punktligheden, ogrent faktisk bedre end flere af de store netværksselskaber.

Naturligvis er der en forskel på at producere point-to-point flyvninger fremfor at skulle operere flyvninger i et kompliceret trafiksystem. Men der er alligevel grund til at fremhæve lavprisflyselskaberne, der med en optimal flyudnyttelse og korte turn-around tider formår at levere fly til tiden.

Selskaber som Swiss, Brussels Airlines, Air France og British Airways ligger alle i august måned med en punktlighed, der er lavere end de tre største lavprisflyselskaber. Derimod har lavprisflyselskaberne svært ved at hamle op med SAS, der med en punktlighed i august på 92,28 procent ligger bedst til blandt de større netværksselskaber.