Mykonos er kendt for sine hvide huse og turkisblåt hav. Foto: Mykonos Tourism.

Qatar Airways åbner direkte rute til græsk ferieø

Mellemøstlige Qatar Airways satser nu stort på feriedestinationerne i Grækenland. 30. maj åbnes en direkte sommerrute fra Doha til Mykonos.

Smukke Mykonos bliver tredje destination i Grækenland, der får direkte flyvninger til og fra Doha i Qatar. Mykonos i Det ægæiske Hav er berømt for sine hvide bygninger og det turkise badevand. Med sin livlige atmosfære er øen også et godt udgangspunkt for ø-hop i det græske ø-hav.

Qatar Airways Group CEO Akbar Al Baker: “Mykonos har længe været en af vores ønskede europæiske destinationer, og vi er glade for at blive det første af Gulf-selskaberne til at betjene øen med en direkte rute her til sommer”.

Flyver også til Athen og Thessaloniki
Der flyves fire gange om ugen direkte til Mykonos Island National Airport med en Airbus A320 med 12 sæder på business og 132 sæder på economy.

Qatar Airways meddelte for nylig, at man fra marts vil åbne en direkte flyrute til Thessaloniki, selskabets anden destination i Grækenland efter Athen. Også denne rute flyves fire gange om ugen med en tilsvarende Airbus A320. Flyselskabet flyver i forvejen tre gange om dagen mellem Doha og Athen.

Mykonos er blot en af flere nye ruter, der er planlagt i 2018 af Qatar Airways. Selskabet åbner blandt andet nye ruter til Canberra i Australien og Cardiff i Storbritannien. Flyselskabet har herefter flere forbindelser til Europa end nogensinde. Blandt de nye ruter er også Kiev, Prag og Dublin.

 

Relaterede artikler:

Qatar Airways åbner rute til Penang

Qatar haler ind på Emirates i CPH

Qatar Airways tilbudt andel i amerikansk flyselskab

x

Læs Også

Aftale skal lette uenighed om ’open skies’

USA's regering har sagt til de amerikanske flyselskaber, at udenrigsminister Rex Tillerson i dag, tirsdag, vil indgå en aftale med Qatar om øget gennemsigtighed i Qatar Airways økonomiske forhold.

Qatar Airways øger ejerandelen i Cathay Pacific

Qatar Airways erhvervede små 10 procent af aktierne i Cathay Pacific sidste år, og nu øger det mellemøstlige selskab sin ejerandel i det asiatiske flyselskab.

Qatar Airways tilbudt andel i amerikansk flyselskab

Et nyt amerikansk flyselskab tilbyder 25 procent af aktierne til Qatar Airways, der også tidligere har vist interesse i at blive ejer af et flyselskab fra USA.

Fortsat Emirates-fremgang i CPH

Emirates fortsatte i 2017 passagerfremgangen i CPH, mens konkurrenten Qatar Airways oplevede et lille dyk i kølvandet på massiv fremgang.

Qatar haler ind på Emirates i CPH

Med indsættelse af Airbus A350 på alle sine CPH-flyvninger ånder Qatar Airways rivalen Emirates i nakken med hensyn til udbudt kapacitet og bliver størst på business class-udbud.

Qatar Airways med Airbus A350 til Skandinavien

Fra den 1. juni vil Qatar Airways benytte Airbus A350-900 på ruten fra Doha til Stockholm. og et par måneder senere følger CPH-ruten efter.