Regionale flyselskaber i hælene på lavprisflyselskaber

Over en 12 måneders periode fra juli 2010 til juni 2011 er passagertallet hos de førende europæiske lavprisflyselskaber vokset med omkring 10 procent. Men de regionale europæiske flyselskaber er lige i hælene med en vækst på 7,1 procent.

Lavprisflyselskaberne er kendt for tocifrede vækstrater gennem mange år. Men nu er det blevet sværere at holde sigpå de to cifre. Således er passagertallet hos flyselskaberne, der er medlem af European Low Fares Airlines Association (ELFAA) i en 12 måneders periode fra juli 2010 til juni 2011 vokset med omkring 10 procent.

Det svarer til en stigning fra 172 millioner til 183 millioner passagerer hos ELFAA-medlemmerne. Hertil steg belægningsprocenten med 1,4 procentpoint, mens antallet af ansatte samtidig voksede med 12,1 procent hos medlemsselskaberne. Det viser dugfrisk opgørelse fra ELFAA.

“Disse tal demonstrerer med al tydelighed, at lavprisflyselskaberne udgør fremtiden for den europæiske luftfartsindustri,“ siger John Hanlon, der er generalsekretær hos ELFAA. “Mens andre flyselskaber har klaget over faldende passagertal og markedsandel igennem de senere år, fortsætter lavprisflyselskaberne med at vokse og transporterer flere passagerer end nogensinde før, og gør det samtidig mere effektivt end konkurrenterne.“

Regionale selskaber lige i hælene

Denne påstand er man formentlig ikke helt enig i hos European Regions Airline Association (ERA), der i denne uge var samlet i Italiens hovedstadRom til den årlige generalforsamling.

Her kunne man rapportere om en passagerfremgang på 7,1 procent i første halvår af 2011. Samtidig er belægningsprocenten hos de 65 flyselskaber, der er medlem af ERA steget med 0,7 procentpoint i forhold til samme periode året før.

Men de regionale flyselskaber ser også uvejrsskyer i horisonten. Men mener, at branchens stabilitet trues af stor økonomisk usikkerhed i Europa, hvilket samtidigforværres af en række kommende lovforslag, der omfatter slots i lufthavne, emissionshandel , moms på flybilletter og konkursbeskyttelse for forbrugerne.

“Endnu engang viser de regionaleintra-europæiske luftfartsselskaber, at de er modstandsdygtige, ressourcestærke oger ønsketaf borgerne i Europa. Det er på tide, atdeeuropæisketilsynsmyndigheder anerkender de intra-europæiske flyselskaber som økonomiske katalysatorer for Europa og til at arbejde sammen med os, ikke mod os, mod fælles mål for den europæiske økonomi, mobilitet, konkurrenceevne og social samhørighed,“ udtalte generaldirektøren ved åbningen af generalforsamlingen.

ERA har Cimber Sterling og Danish Air Transport blandt sine 65 medlemmer.

Lavpris vil erobre markedsandele

Trods stigende vækst hos de regionale flyselskaber forventer lavprisflyselskabernes organisation ELFAA stadig at erobre betydelige markedsandele i de kommende år. ELFAA henviser til en rapport fra York Aviation, der viser, at i 2020 vil 53 procent af samtlige passagerer på intra-europæiske flyruter rejse med lavprisflyselskaber mod kun 38 procent i dag.

“Fremtiden for lavprisflyselskaberne tegner lyst, omend der er betydelige forhindringer på vejen, hvis vi skal udnytte vort fulde potentiale og dermed tilbyde endnu flere billige billetter til borgerne i Europa,“ siger John Hanlon.

Endelig konkluderer generalsekretæren, at lavprisflyselskaberne åbner nye markeder, udvikler økonomier, forbinder regioner i Europa samtidig med, atkonkurrencen og forbrugernes valgmuligheder i markedet øges.

I dag har ELFAA 9 medlemmer repræsenteret ved easyJet, Flybe, Jet2.com,
Norwegian, Ryanair, SverigeFlyg, transavia.com, vuelingog Wizz Air.