Rejsegarantifonden opgiver at anke Norwegian-dom

Rejsegarantifonden besluttede på et bestyrelsesmøde i går at undlade at anke Østre Landsrets afgørelse om, at Norwegian ikke har pligt til at lade sig registrere i fonden. I stedet håber fonden på en hurtig lovændring.

Efter ændringen af rejsegarantifondsloven pr. 1. januar 2010 krævede Rejsegarantifonden en række flyselskaber registreret, så de kunne tilbyde private kunder konkursdækning på rejser fra Danmark.

Ikke alle flyselskaber var enige i, at de var registreringspligtige, og der var 13 flyselskaber, som klagede til Erhvervsankenævnet. Da Erhvervsankenævnet i september 2010 afsagde kendelser i sagerne, og det kunne udledes af afgørelserne, at det bl.a. var afgørende, om flyselskabet havde et kontor i Danmark, krævede fonden i november 2010 Norwegian registreret.

Norwegian udtog derimodsidste år stævning mod fonden med påstand om, at fonden skulle anerkende, at Norwegian ikke er registreringspligtige. Det skete angiveligtfor at komme en politianmeldelse fra fonden i forkøbet.

Den 4. juli i år afsagde Østre Landsretså endeligdom i sagen, og landsretten gav Norwegian medhold i, at de ikke er registreringspligtige i fonden.

Vil ikke anke
Rejsegarantifonden bestyrelse har på et møde i går gennemgået dommen og har efterfølgende besluttet ikke at anke afgørelsen. Landsretten lagde vægt på, at Norwegian ikke har et kontor i Danmark, hvorfra der foregår et direkte salg af billetter.

“Fonden er ikke enig i landsrettens afgørelse, men fonden forventer, at afgørelsen vil kunne medvirke til at rejsegarantifondsloven bliver ændret på dette punkt,“ siger direktør Birgitte Fjeldhoff fra fonden i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i øjeblikket evaluerer bestemmelserne på området, og fonden vil efterfølgende gøre opmærksom på problemet med, at “man ikke kan købe konkursdækning hos det flyselskab, der har den næststørste andel af det danske marked.“

Hos Norwegian forstår man ikke helt denne formulering. “Det er ikke et spørgsmål om størrelse,“ siger Johan Bisgaard Larsen, der er presse- og markedschef hos Norwegian i Danmark.

”Men det er alligevel glædeligt at se, at Rejsegarantifonden har anerkendt, at Norwegian trods alt har fulgt den gældende lovgivning.”

Vil revurdere registreringspligt
Rejsegarantifonden oplyser, at indtil der foreligger en eventuel lovændring vil man administrere ud fra de retningslinjer, der kan udledes af landsretsdommen.

Det betyder, at listen over registrerede flyselskaber vil blive gennemgået med henblik på at vurdere, om der er selskaber registreret, der retteligt ikke skal være registreret i fonden.

Der er i øjeblikket registreret 34 flyselskaber i Rejsegarantifonden, men ifølgeCHECK-IN.dk´s oplysningerer det muligt at købe billetter i direkte salg hos samtlige disse selskaber.

Lavprisflyselskaber som easyJet og Ryanair, der samlet har en betydelig del af det danske flybilletmarked, er ikke registreringspligtige i fonden ifølge den nugældende lovgivning.