(DK) Rejseproducent til rundrejser

Drømmer du om at producere indholdsrige rundrejser eller har du allerede erfaringen, så har vi den perfekte udfordring til dig. Til en nyoprettet stilling, søger FDM travel en rejseproducent til vores voksende rundrejseforretning.

Om jobbet
Til vores rundrejseafdeling søger vi en medarbejder, der kan varetage hele processen fra udvikling til gennemførsel af vores rundrejser. Har du erfaring med produktion af rundrejser til både europæiske og oversøiske destinationer – naturligvis gerne erfaring med vores primære indsatsområder som Europa, USA, Canada, Sydafrika, Australien og New Zealand, vil det være en fordel. Har du erfaring fra en anden funktion med rundrejser og drømmer du om at producere, så hører vi også meget gerne fra dig.

Dine primære opgaver vil være at:

  • udvikle et varieret udbud af rundrejser i Europa og til oversøiske destinationer
  • have daglig kontakt til samarbejdspartnere
  • udarbejde sælgende, beskrivende og troværdige tekster til præsentationer
  • udarbejde kalkulationer
  • være en god købmand
  • sikre at hver enkelt rundrejse gennemføres med top kvalitet
  • afholde inspirerende rejseforedrag
  • bidrage til yderligere vækst i rundrejseafdelingen

Stillingen rapporterer til salgs- og produktionschefen for rundrejseafdelingen, og du vil blive en del af et erfarent team, hvor vi løfter i samlet flok. Du skal derfor være indstillet på at deltage i afdelingens øvrige opgaver, herunder afholdelse af inspirerende rejseforedrag i vores 8 rejsebutikker. Din dagligdag vil være på FDM travels ny renoverede hovedkontor i Lyngby.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø. Lønpakken vi kan tilbyde dig matcher dine kvalifikationer. I lønpakken indgår pensions- og gruppelivsordning, sundhedsforsikring og selvfølgelig medlemskab af FDM.

Om dig
Det er afgørende for os, at du har et brændende engagement for rejser samt at du gennem dine egne erhvervs- og rejseerfaringer har en omfattende viden om forskellige rejsemål verden rundt – og naturligvis gerne rundrejser med dansk rejseleder.

Vi forestiller os, at du:

  • har praktisk erfaring med produktion og gennemførsel af rundrejser
  • har evnen til at skabe forudsætninger for salg og indtjening
  • interesserer dig for salg – og har forståelse for hele processen fra indkøb til salg
  • er yderst kundeorienteret
  • tør at tage ansvar og træffe beslutninger
  • er kreativt tænkende og forstår at få overført tanker til handling
  • er udadvendt og kan samarbejde på alle niveauer i en organisation
  • har evne til at kommunikere unique selling points
  • er struktureret, resultatorienteret og ikke mindst vedholdende
  • har et godt humør kombineret med engagement
  • bidrager og inspirerer til teamets resultater og videre udvikling
  • er god til at formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • taler og skriver flydende engelsk

Yderligere information
Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular. Husk også at vedlægge et fyldestgørende rejse CV, der beskriver dine rejser de sidste 10 år.

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte salgs- og produktionschef Morten Litner på telefon 45 27 06 69 (dog ikke i perioden 9. – 27. juli).

Vi forventer tiltrædelse den 1. oktober 2018.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden den 31. juli 2018.
Søg stillingen her

Om os
FDM travel er specialist i at skræddersy rejser med fokus på oplevelser undervejs. Vi er kåret til Danmarks bedste ferierejsebureau i 2016 – det er 4. gang på 5 år. Du kan booke alle årets rejser her hos os og vi sammensætter den helt som du vil have den, uanset om du drømmer om den store oplevelsestur i USA, Europa, Canada, Australien, New Zealand eller Sydafrika. Du vælger selv, om du vil have en af vores rejsespecialister til at skræddersy din rejse, eller om du vil booke den på www.fdm-travel.dk.

Udløber: 07.08.2018