Rejsevejledning til Thailand skærpet

Udenrigsministeriet valgte lørdag at skærpe rejsevejledningen til Thailand på grund af stigende uroligheder i Bangkok. Det frarådes nu helt at rejse til Bangkok, mens alle unødvendige rejser til en række provinser provinser i Thailand frarådes. Ikke enighed om rejsevejledning i Norden og EU.

Udenrigsministeriet valgte i weekenden på baggrund af indberetninger fra ambassaden i Bangkok at skærpe rejsevejledningen til Thailand.

Udenrigsministeriet fraråder således nu alle rejser til Bangkok. Dette omfatter ikke transit i Bangkoks internationale lufthavn, som ligger ca. 30 km sydøst for byen.

Baggrund er weekendens uroligheder i Bangkok, der har kostet op imod 30 mennesker livet. Noget tyder på, at det endelige opgør mellem militæret og regeringsfjendtlige demonstranter er på vej i de kommende dage. Det har udløst borgerkrigslignende tilstande i hovedstaden og andre steder i landet.

Situationen er uforudsigelig. Dette gælder særligt i Bangkok, men også nord og nordøst for Bangkok er der risiko for uroligheder. Mandag d. 17. maj og tirsdag d. 18. maj er af den thailandske regering erklæret officielle lukkedage i Bangkok. På grund af, at urolighederne har bredt sig tæt til området, hvor ambassaden ligger, opfordrer UM danskere med ærinde på ambassaden til at kontakte ambassaden telefonisk forud for personligt fremmøde.

Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser, til og igennem de sydlige provinser (Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani) og visse grænseområder til Cambodja.

I følgende områder i Thailand er der indført undtagelsestilstand:

-Chiang Mai
-Chiang Rai
-Lampang
-Nan
-Nakhon Sawan
-Samut Prakan
-Chon Buri
-Nonthaburi
-Pathum Thani
-Phra Nakhon Si Ayutthaya
-Khon Kaen
-Udon Thani
-Chaiyaphum
-Nakhon Ratchasima
-Si Sa Ket

Der er der dog ikke enighed blandt alle de vestlige lande, hvordan de respektivelandes statsborgere skal forholde sig til situationen i Thailand. Danmark har valgt at følge rejsevejledningen fra USA, men bl.a. Storbritannien, Norge og Sverigealle søndag havde valgten anden kurs.

Foreign & Commonwealth Office fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Bangkok samt til eller igennem de sydlige provinser i Pattani, Yala, Narathiwatog Songkhla. Til gengæld frarådes alle rejser til Preah Vihear (Khaoi Pra Viharn ) tempel-området.

Link:

Danmark: Udenrigsministeriets rejsevejledninger

Norge: Utenriksdepartementet land og reiseinformasjon

Sverige: Utrikesdepartementet reserekommendationer

Storbritannien: Travel Foreign & Commonwealth Office

USA: US Department of State – Travel.State.Gov