Rezidor-debut i Qatar med Radisson Blu Hotel Doha

Den tidligere SAS-ejede hotelkoncern Rezidor Group etablerer sig nu med de to første hoteller i oliestaten Qatar. Dermed er rejsende med Qatar Airways fra de skandinaviske hovedstæder og snart også Helsinki sikret adgang til et kendt og velrespekteret hotelbrand.

Helt frem til maj 2007 havde SAS-koncernen en aktiepost i hotelkoncernen Rezidor Group, som byggede på blandt andet SAS International Hotels.

Den tidligere SAS-ejede hotelkoncern etablerer sig nu med de første tohoteller i oliestaten Qatar. Dermed er rejsende med Qatar Airways fra de skandinaviske hovedstæder og snart også Helsinki sikret adgang til et kendt og velrespekteret hotelbrand.

I første omgang skal Radisson Blu Hotel, Doha iQatar åbne i 3. kvartal 2012. Det er det eksisterende Ramada Plaza Doha, der nu er ved at blive omdannet og renoveret til et Radisson Blu-hotel.

“Vi er begejstrede over at kunne føje dette historiske hotel til vores stadigt voksende portefølje af hoteller i Mellemøsten, hvor vi har 29 Radisson Blu hoteller i drift eller på vej,“ siger Kurt Ritter, der er koncernchef for Rezidor.

Renoveringen vil koste $18 millioner eller godt 105 millioner danske kroner, hvilket skal gøre det store hotel endnu mere attraktiv for gæsterne.

Det kommende Radisson Blu Hotel, Doha er placeret i byens centrum med let adgang til Doha international airport, og vil med sine 583 værelser blive et af de største i byen.

Gæsterne kommer hverken til at sulte eller tørste, da hotellet har 6 barer og ikke færre end 12 restauranter. Samtidig er der over 2.000 kvadratmeter konferencefaciliteter samt adgang til svømmepøl,tennis, basketball ogbadminton.

Også nyt luksushotel i Doha

Qatar er et af de rigeste lande i verden takket være de enorme forekomster af olie og gas. Indtægterne herfra investeres i disse år i at opbygge turistindustrien, hvilket yderligere forventes at skulle styrkes forud for 2022, hvor oliestaten skal være vært for fodbold-VM.

Samtidig med Radisson Blu-hotellet, kunne Rezidor i denne uge offentliggøre planer for et andet projekt, nemlig Hotel Missoni Doha.

Det nye luksushotel designes af Rosita Missoni og skal efter planen byde de første gæster velkommen i slutningen af 2015.

Til den tid skal luksushotellet have omkring 200 værelser samt yderligere 70 lejligheder med op til 3 værelser, der også kan benytte hotellets services.

Det nye Hotel Missoni Doha placeres blot10 minutter fra lufthavnen, og der lægges vægt på udsøgte restauranter, barer og naturligvis også både svømmepøl, sport ogkonferencefaciliter.

Hotel Missoni udvikles i samarbejde med det italienske modehus Missoni, og findes allerede iEdinburgh samt Kuwait City, mens yderligere Missoni-hoteller er på vej i Oman, Tyrkiet, Brasillien og Mauritius.

Globalt har Rezidor Hotel Group flere end 415 hoteller i 60 lande med 90.000 værelser opført eller på vej.