Riis-sponsor vil etablere lavprisflyselskab

Den russiske rigmand Oleg Tinkov vil etablere et lavprisflyselskab kaldet Tinkoff Airlines. Russeren er kendt som sponsor for det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff.

Det russiske luftfartsmarked er stærkt underforsynet med lavprisflyselskaber trods en årlig vækst på omkring 15 procent. Men det vil den russiske rigmand Oleg Tinkov gøre noget ved.

Ifølge Oleg Tinkovs Twitter-profil vil han etablere et helt nyt lavprisflyselskab kaldet Tinkoff Airlines.Dermed kan selskabet blive søsterselskab til Tinkoff Credit Systems Bank, der er hovedsponsor for det professionelle cykelhold Riis Cycling A/S, der er ejet af Bjarne Riis.

“Vi vil leje 200 nye Boeing 737-fly og udbyde vore priser til det halve af Aeroflots på indenrigsflyvninger,“ har Oleg Tinkov skrevet på sin Twitter-profil. Ifølge Air Transport Worldvil han løfte sløret for sin forretningsplan i løbet af april måned.

Svære betingelser
Der er flere årsager til, at lavprisrevolutionen endnu ikke har nået til Rusland. Ifølge russisk lovgivning har det hidtil ikke været tilladt at tage ekstra betaling for bagage samt at udbyde passagerflyvning uden at servere mad ombord. Herudoverhar det heller ikke værettilladt atsælge billetter, der ikke kan refunderes.

Da det samtidig er nogle af de væsentligste parametre bag et fuldt udviklet lavpriskoncept,har betingelserne selvsagt været svære for at drivet etlavprisflyselskab. To selskaber har tidligere forsøgt sig med et lavpriskoncept i det russiske indenrigsmarked. Første operatør var SkyExpress, der fra marts 2006 frem til 29. oktober 2011 forsøgte sig i lavprisflyvningens ædle kunst. Projektet mislykkedes, hvilket også var tilfældet for Avianova, der gik i luften den 27. august 2009 og måtte lade livet blot 20 dage før SkyExpress.

Det spanske lavprisflyselskab Vueling har hidtil været det eneste europæiske lavprisflyselskab på det russiske marked med en rute fra Barcelona til Moskva. Fra mandag den 18. marts følger easyJet i hælene med en rute mellem London-Gatwick og Moskva. Begge ruter går til Moskva´s Domodedovo-lufthavn.

Den spanske cykelstjerne Alberto Contador er profilen på Team Saxo-Tinkoff. Foto:Tim De Waele.

Læs også:

Aeroflot vil lave lavprisflyselskab