Michael O´Leary (Arkiivfoto: Ole Kirchert Christensen)

Ryanair: Billund er bedst sælgende nogensinde

Ryanairs nye Billund-base er allerede 25 procent foran de planlagte salgsmål. Det er den bedst sælgende nye base nogensinde blandt Ryanairs samtlige 51 europæiske baselufthavne, afslørede Michael O´Leary ved gårsdagens pressemøde i Billund Lufthavn. Men en konflikt lurer lige om hjørnet.

Billund Lufthavn dannede torsdag rammen om et af de sædvanligvis velbesøgte pressemøder med Ryanair-bossen Michael O´Leary som den centrale frontfigur.

Sædvanen tro kom Michael O´Leary for sent til mødet og lod det samlede pressekorps vente i 45 minutter, som det også var tilfældet i december måned, da Ryanair-topchefen senest besøgte Danmarks næststørste lufthavn.

Den karismatiske irske luftfartsdirektør kom direkte fra Charleroi-lufthavnen i Belgien med sit eget 189-sæders Boeing 737-800 fly. Det var dog kun Michael O´Leary og hans tro væbner, kommunikationschef Stephen McNamara, der var om bord i det store fly.

Herudovervar en mere afdæmpet Michael O´Leary end sædvanligt, der tog imodden danske presse.

Bedst sælgende nye base
Der var ellers stor grund til at glæde sig, idet den nye base i Billund Lufthavn allerede er 25 procent foran de planlagte salgsmål, hvilket skaber forventning om op imod 1 million passagerer i løbet af de kommende 12 måneder.

“Billund Lufthavn er den bedst sælgende nye base nogensinde blandt de 51 baselufthavne som Ryanair opererer fra,“ fortalte Michael O´Leary til CHECK-IN.dk.

Samtidig benyttede han lejligheden til at rose Billund Lufthavn som “Danmarks bedste lufthavn“ og beskrev lufthavnens faciliteter som fantastiske. Således var charmen i høj grad skruet på overfor lufthavnen og dens personale, som blev rost for at have gjort en rigtig god indsats i forbindelse med opstarten af basen.

Samtidig løftede Michael O´Leary sløret for, at man overvejede at indsætte et tredje basefly i Billund Lufthavn fra sommertrafikprogrammet 2013. Det kan dog være en taktisk manøvre, ligeså meget som der kan ligge realiteter bag.

‘Laver altid ballade’
At basen i Billund er en ubetinget succes er naturligvis glædeligt for Ryanair. Men selskabet kan meget vel risikere, at glæden bliver kortvarig. Det blev tydeligt, da emnet danske fagforeninger og overenskomster blev bragt på banen.

Fagforbundet 3F, der blandt sine medlemmer har handling-medarbejdere i Billund Lufthavn, har flere gange truet med sympatiaktioner i forhold til Flyvebranchens Personale Union (FPU), der forgæves har forsøgt at få Ryanair i dialog omkring overenskomster for det danskbaserede kabinepersonale.

En dialog som Ryanair-bossen totalt afviste på gårsdagens pressemøde.

“Idéen med EU er blandt andet at sikre den frie bevægelighed af arbejdskraftsamt varer og tjenesteydelser på tværsaf grænserne,“ hvorfor jeg ikke umiddelbart forstår de danske fagforeningers holdning.

Michael O´Leary antydede overfor CHECK-IN.dk, at de danske fagforeninger forsøgte at flytte fokus fra egne problemer, idet man igennem de senere år havde mistet mange medlemmer på grund af nedskæringer hos SAS.

“Fagforeningerne laver altid ballade,“ konstaterede Michael O´Leary.

Styrkeprøve med danske fagforeninger
Ryanair vil gå langt for at beholde basen i Billund, men aldrig så langt, at man vil indgå danske overenskomster.Der er ingen markeder, hvor Ryanair har indgået lokale overenskomster, hvorfor en aftale i Danmark vil kunne have en domino-effekt i resten af Europa.

“Hvis der bliver aktioner mod Ryanair, så vil vil trække vore to fly ud af basen,“ pointerede Michael O´Leary. Han understregede samtidig, at det ville være synd for Billund Lufthavn, der havde gjort et dygtigt arbejde og “vundet“ basen foran lufthavne i Spanien, Italien og Polen, der også ønskede at tiltrække det irske lavprisflyselskab.

Hos Flyvebranchens Personale Union (FPU)var næstformand Anders Mark Jensen allerede orienteret om indholdet af Ryanair-pressemødet, da CHECK-IN.dk kontaktede ham torsdag eftermiddag.

“Hvis Ryanair vil opererefra en dansk base, kommer selskabet til at indgå en dansk overenskomst,“ var den eneste kommentar fra næstformanden, der heller ikke ønskede at uddybe, hvilke midler FPU vil tage i brug for at nå dette mål.

Dermed synes der at være lagt op til en styrkeprøve, hvor udfaldet vil være givet på forhånd.