Bombardier CS300 (Foto: Eric Salard | Creative Commons 2.0)

SAS afviser at kommentere flyordre

En anonym europæisk kunde har underskrevet en hensigtserklæring om køb af 31 Bombardier CSeries-fly, men SAS ønsker ikke at kommentere.

SAS løftede i begyndelsen af september sløret for, at man er på vej med en større flyordre på op til 40 mellemdistancefly.

Da der samtidig er en ønske om på sigt at ensrette flyflåden, så var det oplagt, at SAS kiggede på Airbus A320 og Boeing 737 og de varianter og modeller, der findes i serien hos begge flyproducenter. Det blev da også bekræftet af det skandinaviske flyselskab.

“Vi er lige nu i gang med at drøfte attraktive vilkår med Boeing og Airbus i forhold til at lægge en ny stor flyordre. Vi regner med, at det bliver en flådeordre på mellem 20 og 40 individer,” sagde koncerndirektør Lars Sandahl Sørensen i begyndelsen af september til CHECK-IN.dk.

Kilder tæt på det skandinaviske flyselskab forventer, at SAS vil afgive ordre på de nye fly, inden udgangen af året, men der er nu kommet næring til spekulationer om, hvorvidt andre flyproducenter kan være inde i billedet.

Anonym europæisk kunde
I slutningen af sidste uge kunne den canadiske flyproducent Bombardier således i rapporten for tredje kvartal offentliggøre, at man havde indgået en intentionsaftale med en anonym europæisk kunde om leverance af 31 fly i C-serien samt option på yderligere 30 fly.

“Intentionsaftalen skal afløses af en købsaftale, der forventes indgået inden udgangen af 2017,” skriver Bombardier Inc. i kvartalsrapporten.

SAS vil hverken be-eller afkræfte, om det er kun er Airbus eller Boeing, der forhandles med.

“Vi er i forhandlinger med flere flyleverandører i øjeblikket, og derfor har vi ikke yderligere kommentarerer på nuværende tidspunkt,” siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

Airbus er majoritetsejer af C-serien
I dag er der blot to europæiske kunder, der har CSeries-fly fra Bombardier. Der er tale om airBaltic, der har fået leveret de først syv af foreløbigt 20 CS300, mens Lufthansa-datterselskabet SWISS har modtaget otte CS100 og fire CS300.

CS100 kan indrettes i en version på mellem 108 og 133 sæder, mens CS300 har plads til mellem 130 og 160 passagerer afhængig af konfiguration.

I midten af oktober offentliggjorde Bombardier, at Airbus havde købt sig ind CSeries Aircraft Limited Partnership (CSALP), som fremstiller og sælger C-serie-flyene. Den europæiske flyproducent har sikret sig en ejerandel på 50,01 procent og dermed aktiemajoriteten i det canadiske selskab, mens Bombardier Inc. ejer 31 procent, og Investissement Quebec har 19 procent af aktierne.

Det nye partnerskab mellem Bombardier og Airbus betyder, at begge flyproducenter fremover vil fremstille og sælge flyene i C-serien. Airbus skal særligt bidrage med blandt andet salg og markedsføring og støtte inden for kundesupport.

 

Relaterede artikler:

Airbus køber sig ind i Bombardiers C-serie

SAS vil bestille 40 nye fly

SAS overvejer at outsource halvdelen af flyflåden

Bombardier vil udfordre Boeing og Airbus

x

Læs Også

SAS er presset på Berlin-rute

Konkurrencen mellem Købenavn og Berlin er hårdere end nogensinde før, og SAS har ikke mulighed for at flyve mere på grund af manglende tilladelser.

Fritz Schur stopper som SAS-formand

Den danske erhvervsmand Fritz Schur stopper til marts som bestyrelsesformand for SAS.

SAS tilbage i punktligheds-eliten

SAS var i 2017 femtebedst blandt de største internationale flyselskaber til at ankomme til tiden.

Syddanske lufthavne årets højdespringere

Tre lufthavne i Region Syddanmark havde den største relative passagervækst blandt de danske lufthavne i 2017, mens en fjerde syddansk lufthavn blev nummer chok.

SAS mister terræn i CPH

Kun godt hver tredje CPH-passager rejste sidste år med SAS. Til gengæld bliver Norwegian og Ryanair stadig større i Københavns Lufthavn.

Lavere priser på Storebælt presser Billund-rute

Indenrigsruten fra Billund til København havde i 2017 det laveste passagertal i 42 år, og de nye rabatter på Storebælt kan forhindre en trafikvækst trods udsigt til lavere billetpriser.