SAS-alliance verdens bedste

Star Alliance, som blandt andre har SAS og Lufthansa som medlemmer, er den bedste af verdens tre store luftfartsalliancer.

Star Alliance løb med hæderen som verdens bedste luftfartsalliance ved uddelingen af de såkaldte Skytrax World Airline Awards i midten af juli. Det er sjette gang inden for de sidste syv år at Star Alliance, der er verdens største alliance af luftfartsselskaber, løber med prisen foran oneworld og Skyteam-alliancerne. Skytrax-priserne uddeles på baggrund af input fra mere end 18 millioner flyrejsende over hele verden.

Desuden kom tre medlemmer af Star Alliance i top 5 i konkurrencen om at blive verdens bedste flyselskab. Koreanske Asiana Airlines tog således andenpladsen med Singapore Airlines på en trejdeplads og japanske ANA på en femteplads. Alliancen tæller også medlemmer som SAS, Lufthansa, LOT, Swiss, United Airlines, US Airways, Air Canada, Thai Airways, Air China og South African Airways.

“Denne pris kunne ikke være kommet på et mere passende tidspunkt, da vi i år fejrer alliancens 15 års jubilæum, og vi vil gerne takke vores kunder for deres årelange loyalitet,” siger Lee Hock Lye, Vice President for produkter og services hos Star Alliance.

38 forskellige emner
Star Alliance var den første alliance der modtog ”Best Alliance Award” fra Skytrax, da kategorien blev introduceret i 2005. Undersøgelsen for 2012 omfatter mere end 200 flyselskaber, fra de største internationale flyselskaber til små nationale luftfartsselskaber, og målt standarder på tværs af mere end 38 forskellige emner af flyselskabernes front-line produkter og services.

Undersøgelsen blev gennemført over en 10-måneders periode blandt 18,8 millioner passagerer, der repræsenterer over 100 forskellige nationaliteter i hele verden. Undersøgelsen analyserer kundernes tilfredshed med check-in, boarding, sædekomfort, renlighed i kabinen, mad, drikkevarer, inflight underholdning og personalets service.

Ud over allianceprisen blev 19 forskellige kategorier vundet af medlemmer af Star Alliance og to af fremtidige medlemmer:

Aegean Airlines: Bedste regionale flyselskab i Europa
Air Canada: Bedste internationale flyselskab i Nordamerika
ANA: Bedste flyselskab på trafikken over Stillehavet
Asiana Airlines: Bedste flyselskab i Asien
Asiana Airlines: Flyselskabet med de bedste sæder på økonomiklasse.
EVA Air (kommende medlem): Flyselskabet med den bedste service i Asien
Lufthansa: Bedste flyselskab i Vesteuropa
Shenzhen Airlines (kommende medlem): Bedste regionale flyselskab i Kina
Singapore Airlines: Verdens bedste økonomiklasse
Singapore Airlines: Verdens bedste økonomiklasse catering
South African Airways: Bedste flyselskab i Afrika
South African Airways: Flyselskabet med den bedste service i Afrika
Swiss: Verdens bedste business class catering
TACA Airlines: Bedste flyselskab i Mellemamerika / Caribien
TACA Airlines: Flyselskabet med den bedste service i Mellemamerika / Caribien
TAM Airlines: Bedste flyselskab i Sydamerika
TAM Airlines: Flyselskabet med den bedste service i Sydamerika
THAI: Verdens bedste lufthavnsservices
Turkish Airlines: Bedste flyselskab i Europa
Turkish Airlines: Bedste flyselskab i Sydeuropa
Turkish Airlines: Bedste premium økonomiklasse sæde

Medlemmerne af Star Alliance er Adria Airways, Aegean Airlines, Air Canada, Air China, Air New Zealand, ANA, Asiana Airlines, Austrian, Avianca, TACA Airlines, Blue1, Brussels Airlines, Copa Airlines, Croatia Airlines, EgyptAir, Ethiopian Airlines, LOT Polish Airlines, Lufthansa, SAS, Singapore Airlines, South African Airways, Swiss, TAM Airlines, TAP Portugal, Turkish Airlines, Thai, United og US Airways. EVA Air og Shenzhen Airlines er kommende medlemmer. Samlet set tilbyder Star Alliance mere end 21.500 daglige flyvninger til 1.356 lufthavne i 193 lande.