SAS fastholder tillæg trods fald i brændstofpriser

Priserne på flybrændstof er i løbet af de seneste par uger faldet til det laveste niveau i fem måneder. Alligevel opretholder SAS de forhøjede brændstoftillæg, der senest blev reguleret i begyndelsen af april måned.

Presset på luftfartsselskabernes omkostninger er lettet igennem de senere uger. Priserne på flybrændstof er nemlig faldet til det laveste niveau i fem måneder, således at et ton jetfuel i dag koster omkring $ 966.

De nuværende brændstofpriser ligger 9,2 procent under niveauet for en måned siden samt 5,7 procent under det niveau, der var gældende for 12 måneder siden.

Da SASi midten af martstog beslutning om at forhøje selskabets brændstoftillæg med virkning fra 4. april, lå prisen på et ton jetfuel på $1.080, altså næsten 11 procent højere endi dag.

Det brændstoftillæg udløste en prisstigning på €12 (ca. 90 kroner) på de interkontinentale flyrejser, således at brændstoftillægget derefter udjorde € 142 (ca. 1.060 kroner) per strækning. Indenfor Europasteg tillægget med op til € 8 (ca. 60 kroner) på visse billettyper, ligesom der også var reguleringer på indenrigsrejserne i de tre skandinaviske lande.

SAS afventer udviklingen
De faldende priser på flybrændstof får dog ikke i første omgang SAS til at sætte brændstoftillægget ned igen.

“Vi afventer endnu med at korrigere brændstoftillægget, men monitorerer kontinuerligt udviklingen for at sikre, at niveauet er rigtigt. Før vi korrigerer, skal vi være sikre på, at niveauet er stabilt,hviklet vil sigeat priserne er konstante over tid. Det er korrekt, at priserne er dalet lidt, men kursen på USD er samtidig steget, og eftersom SAS tager brændstoftillæg i lokal valuta, har de dalende brændstofpriser desværre ikke tilsvarende positive effekt,“ siger Sture Stølen, der er Investor Relations-ansvarlig i SAS.

Siden begyndelsen af 2011 har SAS i alt fem gange skruet på brændstoftillægget med højere billetpriser til følge. Det skete fire gange i 2011, henholdsvis den 22. februar, den 22. marts, den 3. maj og den 14. december. Seneste prisstigning som følge af øgede brændstofomkostninger blev varslet midt i marts og havde virkning fra den 4. april 2012.