(Foto: Oddgeir Tørresdal)

SAS fløjet agterud af Norwegian

Mens SAS rapporterer om dyk i passagerindtægterne og beskeden vækst, kan Norwegian præsentere vækst i enhedsindtægterne på 10 procent samt 12 procent flere passagerer. Dermed flyver Norwegian fra SAS, når det handler om såvel vækst som indjening.

Udviklingen i de månedlige passagertal er ikke nødvendigvis en retningsindikator for sundhedstilstanden i luftfartsselskaberne. Nøgletal som RASK og yield giver i stedet en pejling på, om selskaberne er tynget af det generelle konkurrencepres i markedet.

Måler man på passagervækst i maj måned, kom Norwegian ud med en vækst på12 procent og totalt 1,543 mio. passagerer. SAS-Gruppen øgede derimod i maj måned passagertallet med 61.000, således at man nåede op på 2,661 mio. passagerer. Det svarer til en passagervækst på blot 2,3 procent.

Trafikvæksten i SAShar primært været drevet af de interkontinentale ruter, hvor et ekstralangdistancefly ogden nye rute fra Københavntil Shanghai slår igennem. Heruodver har der også været solid vækst på indenrigsruterne i Norge og Danmark, sidstnævnte dog primært på grund af Cimber Sterling-konkursen.

Indtjening dykker hos SAS
Af trafiktallene fra maj måned fremgår det, at enhedsindtægterne perudbudt sædekilometer (RASK)hos SAS dykkede med 0,9 procent i april måned, ligesom yielden gik ned med 3,4 procent. SAS nævner samtidig, at man forventer samme udvikling i RASK og yield for maj måned, der først rapporteres med trafiktallene for juni.

Anderledes så det ud for Norwegian, der samtidig med trafiktallene for maj også kunne rapporteremånedens vigtige nøgletal omkring indtjeningen i passagertrafikken. RASK steg med 10 procent, mens yielden steg med hele 8 procent.

Dermed går udviklingen i hver sin retning for de to skandinaviske luftfartskonkurrenter. Trods en fortsat markant passagervækst, er det samtidig lykkedes det norske lavprisflyselskab at øge indtjeningen per fløjet kilometer, mens SAS må notere tilbagegang på dette område. Også på yielden går udviklingen i hver sin retning.

Fremgang i kabinefaktoren
Hvis man skal finde noget positivt ved maj måneds trafiktal hos SAS, var det øgningen af kabinefaktoren, der steg med 1,9 procentpoint til 75,3 procent. Det er den næsthøjeste belægning nogensinde i en maj måned og betyder, at tre ud af fire flysæder var solgt, hver gang et SAS-fly gik i luften.

På de danske indenrigsruter steg belægningen med hele 6,9 procentpoint til 77,5 procent.

Norwegian øgede derimod kabinefaktoren fra 76 til 77 procent, således at det norske selskab totalt set er en lille smule foran SAS. Norwegians belægning er dog ekstra imponerende set i lyset af, at selskabet stadig indfaser større 186-sæders fly til erstatning for de ældre Boeing 737-300 fly med 148 sæder.

Til sammenligning havde det britiske lavprisflyselskab easyJet i maj måned en kabinefaktor på 88,5 procent, mens Ryanair måtte se belægningen droppe fra 82 til 81 procent.

Foto: Oddgeir Tørresdal