SAS Boeing 737-800 (Foto: SAS)

SAS-fly skal lande på taxivej

Hovedbanen i Thessaloniki Makedonia-lufthavnen er midlertidigt lukket, og derfor skal flyene lande på en taxivej. EasyJet afviser at sikkerhedsmæssige årsager, men SAS gennemfører.

Hver lørdag i vintermånederne letter SAS-flyet med rutenummer SK1823 fra Arlanda-lufthavnen ved Stockholm for at gennemføre en næsten tre timer lang flyvning til Macedonia International Airport ved Thessaloniki.

Normalt forløber flyvningerne uden problemer, men piloterne skal i de kommende uger være ekstra årvågne. Lufthavnen, der drives af Fraport Greece – et datterselskab til tyske Fraport AG – er i øjeblikket ved at få forlænget sin 2.440 meter lange hovedbane 10/28, som derfor er lukket.

De civile græske luftfartsmyndigheder HCAA har nemlig anvist hovedtaxivejen “Foxtrot” til alternativ bane (“10L/28R”, red.), men den løsning er ikke alle flyselskaber begejstrede for. Således har det britiske lavprisflyselskab easyJet valgt i første omgang at omlægge selskabets flyvninger til Athen og derfra transportere passagererne med bus til Thessaloniki. I perioden fra den 7. til den 21. december vælger easyJet tillige at benytte Kavala International Airport, der ligger omkring 150 kilometer nordøst for Thessaloniki.

“Flyselskaberne er ikke blevet orienteret i god tid om lukningen af landingsbanen, og de risici, der er forbundet med den foreslåede midlertidige løsning, er ikke acceptable for vores virksomhed. Af disse årsager har vi besluttet at flytte vores flyvninger til andre lufthavne,” siger easyJets pressechef Matteo Taddei til det græske nyhedsbureau ANA.

Ønsker at lande i dagslys
Hos SAS har man også været i gang med at vurdere de operationelle forhold i den græske lufthavn under det igangværende udbygningssarbejde. Hos SAS er man dog kommet til den konklusion, at det er sikkert nok at flyve til lufthavnen.

“Vi følger løbende med i situationen. Indtil videre har vi på grund af banearbejdet landet i dagslys i Thessaloniki, hvor vi så har ændret afgangene. Det giver et bedre udsyn for piloterne,” siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

Normalt flyver SAS kl. 14.30 hver lørdag fra Stockholm mod Thessalonki med ankomst kl. 18.40 lokal tid. Men på grund af banearbejdet  har SAS valgt at tidligerelægge afgangen til kl. 11.20, således at operationen kan gennemføres, inden mørket falder på. Returflyvningen finder sted kl. 16.30, og den officielle solnedgangstid er i øjeblikket omkring kl. 17.00.

“Sikkerhed kommer altid i første række, og her har vi foretaget en analyse af operationerne i Thessaloniki og kommet frem til, at vi kan operere der og bibeholde flysikkerheden. Vi er vant til at flyve på lufthavne som denne,” understreger pressechefen.

Modstand fra lufthavnsoperatøren
Fraport Greece, der driver Thessaloniki Macedonia Airport sammen med 13 andre græske lufthavne, har hele tiden været modstander af igangsættelsen af banearbejdet, der er blevet udskudt flere gange efter modtand fra de lokale myndigheder, der frygter, at det vil sætte en stopper for det turismæssige opsving, der opleves i øjeblikket. Men den græske stat har gennemtvunget baneudvidelsen trods modstanden.

Baneoversigt i Thesaloniki-Macedonia Airport. Taxivej F er markeret med gråt parallelt med hovedbane 10/28. (Grafik: AvINFO)

Da de første aflysninger indløb den 1. december, så Fraport Greece sig kaldet til at udsende en pressemeddelelse, hvori det hed, at de bekymringer man havde haft omkring statens ønske om at igangsætte banearbejdet, desværre var blevet bekræftet.

De civile græske luftfartsmyndigheder har den 24. november udsendt en såkaldt NOTAM (Notice to Airmen, red.) til flyselskaberne,  hvori de midlertidige operationelle begrænsninger er beskrevet.

SAS valgte den 2. december på denne dag at aflyse den planlagte rotation fra Stockholm til Thessaloniki og tilbage igen.

Udover easyJet og SAS benytter blandt andet også Olympic Air og Ryanair den græske lufthavn, der er den tredjestørste i landet.

 

Relaterede artikler:

Piloter suspenderet efter landing i forkert lufthavn

Widerøe-fly landede på rullevej

Landede på lukket bane

x

Læs Også

Forsinkede A320neo-fly fra Norwegian-selskab

Problemer med flymotorer betyder, at de nye fly, som HK Express har leaset fra Norwegian-selskabet Arctic Aviation, bliver yderligere seks måneder forsinket.

God oplevelse på SAS Plus til Trondheim

ANMELDELSE: SAS Plus leverede en god oplevelse på en kort februarflyvning fra Danmark til Norge, hvor kun et par ting i SAS Loungen trak ned på helhedsindtrykket.

Effektiv service fra hittegodskontoret i CPH

ANMELDELSE: Kundeservice-afdelingen i Københavns Lufthavn leverer en rigtig god service, viser redaktørens ufrivillige test af afdelingen for glemte sager.

SAS flytter terminal i Hamborg

Efter renovering af bagageanlægget er SAS vendt tilbage til Terminal 2 i Hamborg Airport.

Atlantic-direktør: Vi lever og dør for Færøerne

Administrerende direktør Jóhanna á Bergi fra Atlantic Airways er klar til at imødegå konkurrencen fra SAS, som har ramt selskabets bundlinje hårdt.

Næsten 100 vil være chef i Esbjerg Lufthavn

Interessen for at blive chef for Danmarks syvende største lufthavn er enorm.