SAS flyver til tiden

En ny mediekampagne skal fortælle budskabet om, at SAS er blandt de mest punktlige luftfartsselskaber i Europa.

SAS flyver til tiden. Basta. Det er hovedbudskabet i en ny mediekampagne, der skal positionere det skandinaviske luftfartselskab i forhold til de konkurrerende lavprisflyselskaber.

Kampagnen er lavet af Wibroe Duckert & Partners, der også står bag “Så godt som hjemme“-kampagnen med bl.a. Uffe Ellemann-Jensen (Tokyo), Nicolaj Coster-Waldau (New York)og Tina Dickow (Berlin og London), som kendisfigurer i TV-reklamerne.

Budskabet i den nye kampagne handler om præcision og punktlighed, hvor SAS tilsyneladende står stærkt i konkurrencen med lavprisflyselskaberne, der gennem en maksimal udnyttelse af flyflåden af og til får store forsinkelser i trafikprogrammet.

SAS

SAS flyver til tiden – budskabet i ny kamapagne.

Budskaberne i punktligheds-kampagnen er bl.a.:

  • Det handler ikke om at komme fra A til B. Det handler om at komme fra A til B til tiden.
  • Sorry I´m late. Flyv med os, hvis du er træt af at gentage dig selv.
  • Mål: 0 %. Vi arbejder hårdt på at flyve helt uden forsinkelser.



I maj måned afgik 93,1 % af alle SAS-fly indenfor 15 minutter i forhold til fartplanen. Året før var punktligheden kun på 87,7 %, så SAS ser ud til at have haftsucces med udnævnelsen af en “punktligheds-general“.

Hos lavpriskonkurrenten Norwegian var punktligheden imaj måned på87,1 %, hvilket dog er enlille forbedring i forhold til86 % forapril måned 2008, som var første måned, hvor selskabet har offentliggjort punktlighedstal.

Sammenlignes der med Finnair, kan SAS ikke længere fremhæve sin punktlighed som noget særligt. I maj måned afgik 93,4 % af Finnair-flyene til tiden, hvilket er en forbedring på 6,8 procentpoint i forhold til samme periode året før.