SAS-kreditkortgebyr rammer erhvervslivet

Når SAS i oktober måned indfører kreditkortgebyr, vil de dyreste billettyper blive hårdest ramt. Men noget kunne tyde på, at SAS er villig til at forhandle gebyrstørrelsen med de største erhvervskunder.

SAS har hidtil gjort en dyd ud af at markedsføre sig som gebyrfrit flyselskab. Det ændres dog i oktober måned, når SAS introducerer det såkaldte OPC-gebyr for betaling med kreditkort.

Det betyder, atder i allesalgskanaler omfattende website, salgs- og billetkontorer samt rejsebureauer skal opkræves et gebyr ved betaling med kreditkort. En praksis som flere andre udenlandske selskaber også har indført i de respektive hjemmemarkeder og tildels også på det danske og skandinaviske marked.

På hovedparten af billetterne der sælges i Danmark er kreditkortgebyret hos SAS på 1,8 procent af billettens samlede pris inklusive skatter og afgifter. Det betyder eksempelvis, at kreditkortgebyret vil være 65 kroner på en fuld fleksibel returbillet på danske indenrigsruter, mens en fuld fleksibel returbillet påBusiness Class-billet til Tokyo får en ekstra omkostning på ca.600 kroner.

Dermed ser det nye kreditkortgebyr ud til at ramme erhvervslivet ekstra hårdt, da de mange rejseaktive virksomheder er målgruppen for de dyreste billetter, der sælges af SAS. Herudoverafregner langtden langt overvejende del af virksomhederne flybilletkøbet gennem en såkaldt rejsekontoordning med et kreditkortselskab.

Men noget kunne tyde på, at SAS er indstillet på at forhandle gebyrstørrelsen med storkunderne.

“Vi skal løbende forhandle nye kontrakter med vores erhvervskunder. Her kommer kreditkortgebyret formentligt til at indgå som et element,“ siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS.

Dækker faktiske omkostninger
INorge og Finland har SAS valgt at sætte kreditkortgebyret til 2,2 procent af den samlede billetpris, mens rejsende fra Sverige helt undgår gebyret ved afrejse fra svenske lufthavn på grund af en national lovgivning. Derimod har gebyret en fast størrelse i Belgien, Holland, Irland, Storbritannien, Schweiz og Tyskland, der er de andre markeder, som SAS har valgt at opkræve gebyret i.

SAS oplyser, at gebyret er fastsat ud fra det selskabet kalder de faktiske omkostninger i de respektive markeder. Det er således en omkostning fra kreditkortselskaberne som tredjepart,at SAS fremover vælter over på kunderne.

Højere gebyr end Norwegian
Gebyer betyder, at kunder hos SAS i en lang række tilfælde vilskulle betale mere for at benytte kreditkort som betalingsmiddelend hos konkurrenten Norwegian. Det norske lavprisflyselskab beregner sig 40 kroner per booking – uanset antal rejsende – i kreditkortgebyr. Derimod skal SAS-gebyret opkræves per billet, hvilket hurtigt kan få det faktiske gebyr væsentligt højere op end den norske lavpriskonkurrent.

Kreditkortgebyret indføres på alle billetter med SAS, Blue1 eller Widerøe som operatør. Undtaget er dog billetter til spædbørn samt bonusbilletter. Herudover har SAS valgt at undtage Travel Pass-produkterne indtil foråret 2013.

Læs også:

Gebyrfrie SAS indfører kreditkortgebyr