Computerfoto af SAS A320-200neo. (Airbus / Fixion)

SAS må ændre fartplan på Málaga-ruter

Fra sommeren 2018 vil næsten samtlige SAS-flyvninger til og fra Málaga udgå fra den nye spanske base, og derfor må afgangene flyttes op til fem timer.

Søndag den 25. marts 2018 træder sommertrafikprogrammet i kraft, og hos SAS markerer det samtidig opstarten på den nye base i Malaga Airport, hvor det irlandske datterselskab Scandinavian Airlines Ireland (SAIL) vil operere næsten samtlige flyvninger til og fra den populære havneby i Andalusien.

Helt præcist skal 83 procent af samtlige SAS-flyvninger til og fra Málaga bemandes med personale fra SAIL, og det vil primært være flyvningerne fra Málaga til Stockholm, København, Oslo og Gøteborg.

At flyene fremover vil overnatte i Málaga og flyve ud derfra om morgenen betyder store ændringer i tidtabellen, hvor flyene hidtil er startet fra de respektive baser i Skandinavien. SAS oplyser, at der på ruterne fra Málaga til Stockholm, København, Oslo og Gøteborg vil blive ændringer i afgangstiderne på plus eller minus fem timer i forhold til den oprindelige tidtabel.

Derfor skal SAS i gang med at kontakte alle passagerer, der allerede har købt en flybillet til eller fra Málaga i sommertrafikprogrammet for at informere om de nye tider. Hvis passagererne ikke accepterer de ændrede tider, kan SAS tilbyde at refundere den købte billet uden omkostninger.

Sent ud og tidligt hjem
Ændringerne i tidtabellen betyder blandt andet, at flyvninger, der tidligere er afgået fra København til Málaga kl. 06.00, 07.40, 08.15 og 15.25 fremover vil få afgangstider kl. 10.30 og 20.50. I den modsatte retning betyder det, at flyvningerne fra Málaga til København fremover sker kl. 06.00 og 16.20 mod i dag kl. 10.30, 12.10, 12.45 og 19.55.

Det betyder i store træk, at passagererne kommer senere afsted fra København og skal meget tidligt hjem fra Málaga, hvilket formentlig ikke vil falde i alles smag, afhængig af om man skal besøge sin feriebolig på Costa del Sol-kysten eller blot være på hotelferie.

Basen i Málaga har SAS etableret for at kunne producere flyvningerne billigere end i Skandinavien, således at selskabet kan være konkurrencedygtig på de eftertragtede fritidsruter. Det betyder, at det er lokalt ansatte piloter og kabinepersonale i Spanien, der skal bemande Airbus A320-200neo flyene, der udgår fra Málaga Airport.

 

Relaterede artikler:

SAS afviser kritik fra pilot- og kabineforeninger

Her er det samlede ruteprogram for SAS Ireland

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS Ireland i luften 3. december

A320neo-fly på SAS-baser i London og Málaga

x

Læs Også

Ny Nordica-rute til København

Det estiske flyselskab Nordica, der i forvejen flyver for SAS, åbner næste forår den tredje direkte rute til Københavns Lufthavn.

SAS-fly skal lande på taxivej

Hovedbanen i Thessaloniki Makedonia-lufthavnen er midlertidigt lukket, og derfor skal flyene lande på en taxivej. EasyJet afviser at sikkerhedsmæssige årsager, men SAS gennemfører.

SAS i kraftig reduktion på Miami-rute

SAS lagde ud med daglige flyvninger fra Skandinavien til Miami, men i den kommende sommer flyves der kun tre gange om ugen.

Begejstring i Miami over skandinaviske ruter

SAS’ direkte ruter fra de skandinaviske hovedstæder har givet pote for Miami International Airport med 140.000 passagerer i de første 12 måneder.

Billund Lufthavn i dialog med kinesisk flyselskab

Det kinesiske flyselskab Tianjin Airlines har vist interesse for at etablere flyvninger fra en kinesisk millionby til Billund.

SAS Irland-flyvninger atter udsat

Det første fly fra Scandinavian Airlines Ireland skulle have været i luften i søndags, men SAS må endnu engang udsætte opstarten.