SAS Tore Viking - Airbus A330-300 i Københavns Lufthavn (Foto: Ole Kirchert Christensen)

SAS reducerer Boston og Miami før tiden

Allerede fra den 20. august vil SAS begynde at skære voldsomt ned på ruterne til Boston og Miami, hvorfor flere tusinde passagerer er blevet ombooket.

Som en konsekvens af, at SAS returnerer det wetleasede Boeing 737-fly fra PrivatAir, der har været benyttet til ruten fra København til Boston, har SAS tidligere meldt ud, at tidtabellen til Boston og Miami vil blive påvirket heraf i vintertrafikprogrammet, der træder i kraft den 29. oktober i år.

Men allerede fra den 20. august vil SAS reducere betjeningen af Boston og Miami. I sommertrafikprogrammet skulle Boston betjenes dagligt fra Københavns Lufthavn, men i perioden fra den 20. august til 28. september skæres der ned til fire ugentlige afgange, mens der fra den 29. september til den 28. oktober reduceres yderligere til blot tre ugentligt afgange.

Med ændringen vil SAS dog øge kapaciteten fra de nuværende 86 sæder per afgang til i alt 266 sæder ved at indsætte et af selskabets otte Airbus A330-300 fly. Dermed øges antallet af ugentlige udbudte sæder fra 1.204 til først 2.218 og sidenhen 1.596.

“Den positive interesse fra vores kunder på ruten mellem København og Boston, giver grundlag for yderligere kapacitet på ruten, så vi har omdisponeret vores trafik og opdateret tidstabellen,” lyder kommentaren fra pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark.

Færre afgange til Miami
Da Airbus A330-flyet hidtil har været beskæftiget på Miami-ruten, der indgår i en kombination med både København og Oslo, bliver denne rute ramt af beslutningen om at tilbagelevere PrivatAir-flyet allerede nu.

Ruten fra København til Miami reduceres fra den 20. august til den 28. oktober fra fire til to ugentlige afgange, mens ruten fra Oslo til Miami går fra tre ugentlige afgange til blot én fra den 20. august til den 28. september samt to afgange fra den 29. september til den 28. oktober.

Som en konsekvens af disse ændringer, har SAS været nødsaget til at omboooke flere tusinde passagerer. Hvis passagererne ikke ønsker at modtaget tilbuddet om ombooking til andre datoer, vil SAS fuldt ud refundere de allerede købte billetter, oplyser selskabet.

Revideret tidtabel Boston og Miami (20. august – 28. oktober 2017)

Rute 26MAR-19AUG 20AUG-28SEP 29SEP-28OKT
SK927 København-Boston Daglig Man,tor,fre,søn Man,tor,søn
SK928 Boston-København Daglig Man,tor,fre,søn Man,tor,søn
SK952 København-Miami Man,ons,tor,lør Tir,lør Tir,fre
SK954 Miami-København Tir,ons,fre,søn Ons,lør Ons,lør
SK955 Oslo-Miami Tir,fre,søn Onsdag Ons,lør
SK956 Miami-Oslo Man,tor,lør Tirsdag Tir,fre

 

Relaterede artikler:

SAS indsætter A330-fly på Boston-rute

OSL og CPH må aflevere Miami-afgang til Stockholm

SAS overvejer større fly på Boston-rute

SAS åbner Boston-rute fra CPH

SAS åbner ruter til Miami og Los Angeles

x

Læs Også

Ældre DC-8´ere stadig i drift

DC-8-fly, der tidligere har tilhørt Finnair og SAS, flyver stadig rundt 50 år efter, at de blev produceret. Ældste aktive DC-8 er det tidligere SAS-fly, Folke Viking.

Myndigheder forsinker irske SAS-flyvninger

Det er endnu ikke lykkedes for SAS at få det første fly i luften fra Scandinavian Airlines Ireland. Der mangler godkendelse fra de irske myndigheder.

SAS-regnskab i trit med forventningerne

SAS præsenterede det tredje overskud i træk med et driftsresultat i underkanten af 1,5 milliarder danske kroner.

Sønderborg Lufthavn vil lokke med økonomisk støtte

Sønderborg Lufthavn vil forsøge at tiltrække nye flyselskaber til lufthavnen, og det er planen at kunne lokke med underskudsgaranti, marketingbidrag og andre støtteordninger.

Kinesere planlægger nordisk invasion

Seks kinesiske flyselskaber ønsker at åbne i alt syv nye ruter til de nordiske hovedstæder i løbet af 2018.

Sønderborg Lufthavn skal bruge 410 mio. kroner

Politikerne i Sønderborg Kommune skal i 2018 tage stilling til en investerings- og tilskudsplan for den lokale lufthavn til et samlet beløb på 410 millioner kroner frem til 2035.