SAS sælger sine billetter for billigt

Igennem de seneste fem måneder har der hos SAS været et fald i den såkaldte yield, hvilket er udtryk for indtjeningen per passagerkilometer. Med en rekordhøj belægning og en positiv udvikling i passagertrafikken må det betyde, at SAS sælger sine billetter for billigt.

Igennem de seneste tre år har SAS næsten konstant rapporteret omet fald i ‘yield´en’, der har været under konstant pres.

Det dækker populært sagt over, at SAS får mindrefor sine billetter, når konkurrencen i markedet tvinger selskabet til at sætte priserne ned for at fastholdeeksisterende eller tiltrække nye passagerer i det skandinaviske selskabs fly.

Sætter man billetpriserne i vejret og dermed øger yielden, vil det kunne registreres på belægningsprocenten, idet antallet af passagerer og dermed solgte flysæder per operationer typiskvil falde.

Fald i yield på samlet 14 procent
Når man ser man på udviklingen igennem de seneste tre år, kan det konstateres, at indtægten per passagerkilometer hos SASsamlet seter faldet med lige knapt 14 procent i perioden.

År 2011 2010 2009
Udvikling i yield -2,0 % -7,4 % -5,2%

Kilde: SAS Annual Report 2011

Som det fremgår var 2010 et år, hvor yield-presset med et fald på 7,4 procent var særligt stort, mens 2011 til gengæld har budt på et relativt beskeden fald i yielden hos SAS.

Yield-pres fortsætter i 2012
I de trafiktal, som SAS præsenterede i fredags indgår kun yield-udviklingen til og medmaj måned for indeværende år, idet månedstallene altid offentliggøres en måned forsinket.

Måned 2012 JAN FEB MAR APR MAJ
Udivkling i yield -1,2 % -2,9 % -3,8 % -3,4 % -2,5 %

Kilde: SAS Monthly Traffic Figures

Men det er bestemt ikke behagelig læsning. Det ser nemlig ud til, at yield´en stadig er under pres, idet årets første fem måneder har budt på et fald på mellem1,2 procentog3,8 procenti de respektive måneder. Derfor blev SAS også tvunget til at implementere en generel prisstigning på alle indenrigsruter samt intraskandinaviske og europæiske ruter med virkning fra 13.juni i år.

”Det er en generel prisstigning. Vi ser, at der er en pæn efterspørgsel i markedet,og vi er af den opfattelse, at priserne generelt er for lave,“udtalte Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing & EuroBonus hos SAS i forbindelse med prisstigningen.

Han understregede samtidig, at branchen i det hele taget har det svært, hvorfor det har været nødvendigt for SAS at skære i omkostningerne samtidig med at priserne hæves, for at kunne sikre lønsom drift.

Høj belægning modvirker yield-pres
SAS har hidtil været i stand til modvirke effekten af yield-presset ved at kunne sælge flere billetter per afgang og såledesøge belægningsprocenten. Men prisforhøjelsen i begyndelsen af juni måned vil formentlig også kunne afspejles i belægningsprocenten inden længe – og dermed også i enhedsindtægterne (RASK), som SAS eller har formået at skabe en positiv udvikling for gennem den høje belægningsprocent.

Men der er grænser for, hvor meget man kan presse belægningsprocenten op. Derfor synes eneste metode til at modvirkeyield-pressetat reducere i enhedsomkostningerne. En øvelse, som SAS allerede har gang i som en del af 4Excellence-planen, og som har et reduktionsmål på3% til5 % over de kommende tre år.

Men månedskommentaren for juni måned fortæller, atsåvel yield som enhedsindtægter (RASK) forventes at blive svagt negativefor måneden. Den nylige prisstigning har således endnu ikke slået igennem, da SAS på forhånd har solgt en del kampagnebilletter til lave priser, hvor selskabet især giver prisintroduktionen på Shanghai-ruten en del af skylden.

Til gengæld kunne man i juni måned konstatere, at belægningsprocenten faldt med 0,4 procent til 80,2 procent, hvilket er det første fald i seks måneder i træk. Det på trods af 92.000 flere passagerer hos selskabeti forhold til samme måned året før.

SAS fremlægger regnskabet for årets andet kvartal onsdag den 8. august kl. 08.00.