CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
SAS har netop offentliggjort det med spænding imødesete årsregnskab. Sammenlagt tabte SAS-koncernen 3 milliarder svensker kroner i 2009. Yderligere milliardbesparelser og kapitaludvidelse på vej.
Finnair gør det. British Airways gør det. Og SAS har gjort det længe. Samlet på underskud. Og den tendens brød man desværre ikke med her til morgen, da koncernledelsen i SAS offentliggjorde regnskabet for 4. kvartal 2009.
SAS skuffer fælt med et samlet underskud for hele 2009 på næsten 3 milliarder svenske kroner, hvor analytikerne havde ventet et tab på omkring 2 milliarder. Samtidig går SAS ind i 2010 med et mål om at skaffe ekstra penge og gennemføre nye besparelser.
Koncernchef Mats Jansson bebuder en kapitaludvidelse, der skal skaffe 5 milliarder svenske kroner i frisk kapital. Aktiekapitalen ventes tegnet i april 2010 med fortegningsret for eksisterende aktionærer.
Det store underskud og kapitalbehovet understregede atter de fortsatte problemer i det vingeskudte selskab. Fremtiden for SAS afhænger af, om man finder og ikke mindst realiserer de nødvendige omkostningsbesparelser for at komme på niveau med konkurrenterne, og her har koncernchef Matt Jansson hævet ambitionen.
“Vi er overbevidst om, at Core SAS er den rette strategi”,siger koncernchef Mats Jansson. ”Den historiske nedtur i markedet blev værre end forudset i den oprindelige Core SAS plan og har haft en negativ indvirkning på forretningsrejser, yielden og dermed vores indtægter og likviditet. Derfor udbygger vi nu Core SAS strategien med yderligere besparelser for 2 milliarder svenske kroner der bringer det totale spareprogram op på 7,3 milliarder svenske kroner.”
I tilgift har man underskrevet en hensigtserklæring med fagforeningerne om yderligere 500 millioner svenske kroner i omkostningsreduktioner.
”Vi er overbevist om at disse signifikante omkostningsreduktioner sammen med refinansieringen og den foreslåede kapitaludvidelse vil give SAS den styrke og fleksibilitet der er nødvendig for at konkurrere effektivt og positionere os til fremgang når markedet bedres,“ fastslår koncernchefen.
Der har i de seneste uger været forlydende om fremtiden for koncerndirektør Mats Jansson, men den svenske erhvervsavis, Dagens Industri skrev i sidste uge, at Mats Jansson har bestyrelsens fulde støtte. Ifølge avisen bakkede også den svenske erhvervsminister Maud Olufsen op om ledelsen og bestyrelsen i det kriseramte selskab.
Fra ledelsen, bestyrelsen og aktieanalytikere har den samstemmende udmelding været, at besparelserne skal gennemføres, hvis SAS skal blive konkurrencedygtigt.
Det afgørende for investorerne er hvor langt SAS er med udrulningen af de bebudede spareplaner, så man kan sende et signal om at de mange effektiviseringer og restruktureringer rent faktisk reducerer omkostningerne og løfter indtjeningen.Ifølge en pressemeddelelse fra SAS har man gennemført 66 procent af de oprindelige spareplanen.
I sidste uge meldte British Airways om et underskud på 245 millioner pund for de første ni måneder af 2009 mod et overskud på 127 mio. pund i samme periode året før samtidig med at omsætningen faldt.
Meget bedre var det ikke for SAS-konkurrenten Finnair, der netop har rapporteret et stort underskud i 4. kvartal af 2009. Finnair tabte 36,6 millioner Euro, hvilket var markant mere end analytikernes forventninger.
Der er næppe nogen trøst at hente i at konkurrenterne også har det skidt. Første og fremmest fordi SAS til trods for sin årelange krise og de årelange spareplaner, omstruktureringer og effektiviseringsprogrammer endnu ikke har formået at navigere ud af det finansielle uvejr.
Siden november 2009 er SAS-aktien faldet med over 27 procent til blot 2,58 kroner umiddelbart før regnskabets offentliggørelse. Analytikerne tror på en fremtid for SAS fremtiden, men efterhånden kan det næsten kun gå op og fremad for det gamle, stolte luftfartsselskab.
Yderligere besparelser, refinansieringen af selskabets gæld og en ny kapitalyudvidelse var tilsyneladende dagens svar på spørgsmålet om hvordan SAS på lang sigt vil forberede sig til rentabel vækst når konjunkturerne vender. Spørgsmålet er så hvor længe man kan blive ved med at gå til bankerne og aktionærerne og bede om flere penge.
