SAS A350-900 XWB (Computergrafik: Airbus)

SAS udskyder Airbus A350-levering

SAS forventer først at modtage det første af i alt otte Airbus A350 langdistancefly i 2019 og ikke som oprindeligt planlagt i 2018.

SAS har valgt at udskyde leveringen af den første af i alt otte nye Airbus A350XWB-langdistancefly med op til et år. Det er ikke noget det skandinaviske flyselskaber fortæller særlig højt. Men det fremgår af et skema nederst på side 18 i den seneste kvartalsrapport, som selskabet udsendte i sidste uge.

Her kan man se, at SAS forventer at modtage et Airbus A350-fly i 2019, to i 2020 og fem i 2021. I tidligere rapporter kan man se, at det var planen at modtage et i 2018, et i 2019, to i 2020 og fire i 2021.

Tættere på hinanden
Dermed bliver SAS’ optrapning på langrutetrafikken udskudt op til et år. Forklaringen på den udskudte levering skal findes i, at man ønsker de nye fly leveret tættere på hinanden, oplyser SAS’ kommunikationsafdeling til CHECK-IN.dk.

SAS kan ikke oplyse hvornår i 2019 det første fly forventes at ankomme fra Airbus-fabrikkerne i Toulouse i Sydfrankrig. Men med ønsket om at få flyene leveret tættere på hinanden in mente, så vil det nok være sandsynligt at antage, at det bliver sidst på året.

Norwegian overhaler
Med den udskudte levering kommer Norwegian allerede næste år til at overhale SAS med hensyn til antal langdistancefly. Her får nemlig leveret en hel stribe af Boeing 787 Dreamliner-langdistancefly i de kommende år.

I dag har SAS 15 Airbus A330 og A340-langdistancefly samt et Airbus A340-fly på en seks-årig leasingkontrakt. Norwegian har p.t. ni Boeing 787’ere, men får tre i år og fem næste år. Dermed vil Norwegian i slutningen af 2017 have flere langdistancefly end SAS. I 2020 forventer Norwegian at have i alt 38 Boeing 787 Dreamliner-fly. Mange af dem vil dog formentlig ikke operere på ruter til og fra Skandinavien, men i stedet blive brugt på ruter til og fra byer som London, Paris og Barcelona.

Hos SAS er det indtil videre planen, at de otte nye Airbus A350’ere skal afløse især de brændstofslugende firemotorede Airbus A340-fly samt øge antallet af langdistancefly en smule, så SAS i 2021 vil have lidt under 20 langdistancefly til brug på langdistanceruter til og fra Skandinavien.

 

x

Læs Også

SAS vil have flere gebyrindtægter

SAS vil teste betalingsvilligheden for forhåndsreservering af flere sæder på interkontinentale flyvninger. To ruter er valgt ud til den særlige test.

SAS opsiger codeshare med Star Alliance-partner

SAS afslutter et langvarigt samarbejde med Egyptair om codeshare til Cairo og sender i stedet passagererne afsted med Lufthansa via Frankfurt.

SAS tilpasser kapaciteten

Belægningen i SAS-flyene faldt dramatisk i januar til 63,9 procent, og det på trods at, at SAS på forhånd havde tilpasset den totale kapacitet.

USB-stik på vej i SAS Boeing 737

SAS er i gang med at udrulle USB-stik i sæderne på de ældre fly af typen Boeing 737 og Airbus A320. Alle A320neo har nye kabiner med USB-stik.

Ikke komplet Plus-produkt med SAS fra Aarhus

SAS markedsfører lounge-adgang og Fast Track inkluderet i Plus-billetter på syv udenlandske ruter fra Aarhus Lufthavn. Men ydelserne findes ikke.

SAS tvunget til at flytte generalforsamling

SAS har endnu ikke fundet afløseren for Fritz Schur på formandsposten i selskabets bestyrelse, og derfor må generalforsamlingen udsættes en måned.