Schiphol har succes med fuglekontrol

I Schiphol Lufthavn i Amsterdam har man succes med at reducere antallet af fuglekollisioner. Nu skal en fugleradar bringe antallet af kollisioner yderligere ned.

Det er ikke kun Københavns Lufthavn, der er plaget af et stort antal fugle, der kan udgøre en potentiel fare for flysikkerheden. Europas fjerdestørste lufthavn i Schiphol ved Amsterdam ligger tæt ved kysten og de mange søer og kanaler. Det skaber også problemer med hyppige bird-strikes i den hollandske storlufthavn, der hvert år håndterer mere end 50 mio. passagerer – eller det dobbelte af København Lufthavn.

Der hvor Københavns Lufthavn i 2012 havde 5,8 fuglekollisioner per 10.000 operationer, var tallet i Schiphol-lufthavnen helt oppe på 7,0, selvom det har været faldende fra 7,7 siden 2010.

Det skyldes en meget fokuseret indsats og et tæt samarbejde mellem lufthavn, flyselskaber og myndigheder. I fuglekontrollen i Schiphol benytter man de traditionelle metoder med skræmmeskud, høje lyde, grønt laserlys, “bird flashers“ (små spejle, red.), bevægende tape, der giver en glitrende effekt samt oppustelige fugleskræmsler.

Det har ikke altid været nok, og i sommeren 2012 havde man et falkoner-projekt, hvor en lejet falkoner ved hjælp af rovfugle skulle skræmme de øvrige fugle væk. Projektet stoppede dog, da effekten ikke var større end de traditionelle tiltag.

Schiphol har forsøgsradar i gang
Til gengæld har Schiphol taget hul på to ting, som man endnu ikke er klar til i Københavns Lufthavn. I foråret 2012 tog man gaskanoner i brug. Her vil man kontrollere bestanden af gæs ved at gasse gæssene med en slags kulilte. Der opholder sig i dag omkring 50.000 gæs omkring Schiphol-lufthavnen.

“Vi mener, at det er mere effektivt sammen vore naboer at kontrollere bestanden ved jagt,“ siger Søren Hedegaard Nielsen, der er pressechef i Københavns Lufthavn.

Men Schiphol Airport er man gået skridtet videre ved at etablere et samarbejde mellem regering, provinsmyndigheder, landbrugsorganisationer og miljøgrupper gennem Netherlands Control Group for Bird Strikes (NRV). Her man har man valgt at fokusere på fire spor for den fremtidige indsats med fuglekontrollen. Det handler om formeringskontrol, tilpasning af afgrøder, planer for tilpasning af de omkringliggende vådområder samt en test med en fugleradar.

Schiphol tog i foråret 2013 fugleradaren i brug for at vurdere, hvorvidt det kunne minimere antallet af bird-strikes. Teknologien er leveret af virksomhed Robin Radar, som KLM, Schiphol Airport, Rabobank og INKEF Capital har valgt at investere i.

“Med aftalen med Robin Radar får vi mulighed for at opnå mere præcis viden og real-time informationer om store bevægelser af fugleflokke indenfor lufthavnens område,“ siger Jos Nijhuis, der er CEO hos Schiphol Airport.

CPH satser på græs
I Københavns Lufthavn har man endnu ikke fundet en brugbar teknologi indenfor fugleradarer. Men noget er tilsyneladende på vej.

“Vi er blevet involveret i et udviklingsprojekt med en jysk virksomhed, der vil udvikle en fugleradar baseret på militærteknologi i stedet for skibsradarteknologi, som hidtil har været anvendt i de gængse produkter på markedet,“ fortæller lufthavnens pressechef.

Ellers sætter Københavns Lufthavn sin lid til græs inficeret med “endofyt-svampe.“ Græstypen er udviklet i naturen som et forsvar mod overgræsning. Når græsset vokser op med svampen i sig, har græsset lav næringsværdi for insekter og mus, hvilket mindsker fuglenes fødemængder. Dermed vil der blive færre fugle på græsarealerne.

I 2012 fik Københavns Lufthavn af Miljøstyrelsen tilladelse til at benytte de særlige græsfrø. Her valgte man som forsøg at udplante endofytholdige græsfrø på et to hektarer stort areal. Fra 2013 til 2018 vil der ske en egentlig omlægning af alle græsarealer, der skal beplantes med endofytholdige frø.

“Vi har indtil videre tilsået et område på 20 hektarer, hvilket svarer til en tiendedel af græsarealerne. Brugen af endofytholdigt græs kan gå hen og blive et kvantespring indenfor fuglekontrol,“ vurderer pressechef Søren Hedegaard Nielsen.